Jörð - 01.09.1947, Side 29

Jörð - 01.09.1947, Side 29
JÖRÐ 27 um brennur, að líkindum, jafn-lengi og sveinn og mær lifa, leika og vaxa á jörðu, d: hún logar á nýjum kveikjum og nýjum kertum ungra mannlegra hjartna, meðan eðli vor mennskra manna er eigi gerbreytt né urn bylt úr því, sem það er nú. Ekki er þó ólíklegt, að hún verði fágætari, hin mikla ást, er minnka stíflur á leið hennar og dregur úr fyrirstöðu á eftirlæti við hana. En — hvort hefir sumum athugulum elsköndum eigi f undizt, þá er þeir nutu hinna æðstu ásta og þeir dáðust hvor að öðrum, hrærðir og hrifnir af hvors annars yndisleik, að í slíkri stundar-dýrð eignuðust þau nokkuð, er aldrei yrði frá þeim tekið, að hér lifðu þau eilíft andartak, ef svo fáránlega og fjar- stæðlega má að orði kveða? Vinur minn einn, víð-menntur og vel menntur, með áhuga á dulrænni reynslu, sagði eitt sinn við mig _ að 1T1ér skildist — eitthvað á þá leið, að þá er elsköndum fyndist sfíkt, færi eða liði eilífðin eða.rás lrennar um þá, þeim veittist hlutdeild í eilífðinni. Eg kann hér ekki meira en spyrja og spyrja, láta hugrenn- mgar og hugkvæmdir líða unr þetta myrkva getumál. En kom- mnst vér einatt ekki þannig að raun um margt og margt, að ver finnum það í fyrstu á oss, en rannsókn eða reynsla færa oss siðar heim sanninn um það, senr óljósar kenndir kveiktu grun a? Hér fá könnun né örugg reynsla eigi skorið úr. En er þessi tdfinning elskenda (eða áfundning eða á-sér-fundning þeirra) osannsögulli en aðrar kenndir vorar og grunsemdir? En hvað sem líður svari við slfkunr spurningum, þá er mikil •ist undarlega seiglíf, þrálíf og langlíf í skamnrlífunr rnönnum °g hverflyndum. Það er senr ást lifi undir ástum, senr eru jafn- sterkar og jafn-fagnandi og hún var í blóma sínum og broddi, su ast, er löngu virtist lrorfin af yfirborði lrugjarðar von'ar, vera ■>gLeymd og grafin“, sem Jóhann Sigurjónsson kvað unr sorgina. hað virðist stundum svo, senr fortíð vor og framtíð lifi og líði um 1 djúpum hugarfljóts vors, þar vitum vér, hvað gerzt hefir °g gerast mun. Ynrur þar óljós véfrétt eða dulræð Völuspá um, livað bíður vor fyrir ofan æviský vor, lrandan við sól og Itungl °g vetrarbraut? Eða er slíkt hugarórar einir? Slíkar spurningar knýja hurðir og kletta, er að líkindum verður aldrei lokið upp.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Jörð

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Jörð
https://timarit.is/publication/467

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.