Jörð - 01.09.1947, Qupperneq 90

Jörð - 01.09.1947, Qupperneq 90
88 JÖRÐ en þorir ekki að hætta á leitina að þeirri lind, heldur gi'eíur sig svartbrynjuð inn í berg dökkálíá, lengra og lengra, dýpra og dýpra — svo sem knúin sinni eigin þjáningu og sinni sam- þjáningu með himum ráðvilltu og píndu mannanna börnum. Hin yngsta skáldakynslóð í Bandaríkjunum fyrir styrjöld- ina, sem hófst 1939, fór ýmsar leiðir. Nokkrir fóru veg Dreisers, og tel ég þar merkastan James Farrel. Hann hefur með tiltölu- lega lítt fágaðri listtækni lýst á gTÓfgerðan hátt — og stundum látið fylgja lýsingunum ískaldan hlátur spottarans — ægilegum veruleik hvatalífsins. Faulkner hel'ur haft sín áhrif bæði á efnisval, sjónarnrið og tækni ýmsra hinna yngri skálda, en hann er svo sérstæður, hið ytra svo rígbundið hinu innra samhengi skáldverksins, að list- form lrans leiðir gjarnan þá, er vilja hafa hliðsjón af þvi, út í innihaldslausa stælingu, en hinir, sem reyna að greða skáldvei'k sitt hliðstæðum kjarna og Faulkner, og láta hann koma fram á svipaðan hátt og hjá honum, lenda oft út í hugsana- og stemn- ingaþoku, er lesandanum finnst, að engin dulmögn hafi að geyma, heldur sé nokkurs konar tæknilegt fyrirbrigði, raunar meinlaust, en um Leið marklaust. Hins vegar liafa ýmsir þeir höfundar haft gagn af kynnum sínum aif skáldskap Faulkners, sem ekki stæla eða reyna að skapa hliðstæður við skáldverk hans, heldur hafa lagt eyrað við, þar sem hjarta lians slær í hljóðfalli setninganna, liafa liorft undan handarkrika hans inn í dulheima og síðan látið tækni hans móta, eðlilega og þeim ósjálfrátt, áhrif og sýnir, og þá aðeins að því leyti, sem það hefur samræmzt gáfum, listrænni getu og persónuleik þeirra sjálfra. ... En miklu ifleiri eru þeir höfundar, sem fetað hafa í -fótspor Hemingways um listtækni alla og að nokkru um efnis- val. En þeir hafa ekki yifirleitt getað náð neinu af því í skáld- skap sinn, sem hefur verið álnifamest í sögum hans. lJeir áttu ekki þá fáguðu og hnitmiðuðu, en þó að því er virtist látlausu snilli, sem fram kom hjá honum, þá er liann skrifaði með blóði, sem streymdi úr vandlega duldum undum í sál hans sjálfs, liinar ýnrist látlausu eða harðhnjóskulegu lýsingarsínar á mann- legu umkomuleysi og mannlegum ráðþrotum gagnvart tilver-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Jörð

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Jörð
https://timarit.is/publication/467

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.