Norðurljósið


Norðurljósið - 01.01.1976, Qupperneq 148

Norðurljósið - 01.01.1976, Qupperneq 148
148 NORÐURLJÓSIÐ Ég þakka líka fyrir spurningu þína varðandi sköpunarsöguna. Þetta er spurning, sem margir velta fyrir sér. En málið mundi fá annan svip, ef menn vissu almennt, að sköpunarsagan í 1 Mós. 1. er að mestu endursköpunarsaga. Árið 1950 gaf ég út bók, sem heitir: „Þróun eða sköpun?“ Þessa bók ætla ég að senda þér með „Daglegu ljósi“. Hún gerir grein fyrir endursköpun lífsins á jörðinni, og að það fór fram á 6 bókstaflegum dögum, en það vantar dálítið í þá bók, sem mér varð ljósara síðan. Ég man ekki, hvort ég nefni í bókinni það, sem Pétur postuli segir í síðara bréfi sínu 3. kap. 5. grein: „Viljandi gleyma þeir því, að himnar voru til forðum og jörð til orðin af vatni og upp úr vatni fyrir orð Guðs, og fyrir það gekk vatnsflóðið yfir þann heim, sem þá var, svo að hann fórst. En þeir himnar, sem nú eru, og jörðin geymast eldinum fyrir hið sama orð.“ Þetta vatnsflóð, sem hér er talað um, getur ekki verið Nóaflóð, því að „flóðgáttir himinsins lukust upp“ „og uppsprettur undir- djúpsins luktust aftur og flóðgáttir himinsins.“ (1 Mós. 7.11. og 8.2.). Það er annað að opna þakglugga og hitt að taka þakið alveg af. Hér er því eklci um annað að ræða en það, að þeir himnar, sem nú eru, séu þeir himnar, sem sagt er frá í 1 Mós. 1.8., en himnarnir í 1. grein sama kafla séu þeir, sem fórust, þegar jörðin varð — ekki var eins og stendur í biblíuþýðingu okkar — auðn og tóm. Þú sérð, að ég breyti himinn í himna, en það er svo á frummálinu, og skýri ég þetta allt nánar í bók minni, nema þetta með 2 Pét. 3.5. — 7. Það er talið nokkurn veginn öruggt, að það hafi ekki verið uppi nema 10 ættliðir — Adam 1., Nói 10. — á undan flóðinu. En eftir það getur verið, að vanti ættliði á sumum stöðum, sbr. mismuninn á ættartölu Drottins Jesú í Matt. 1. og svo í Konunga- bókunum. Eins er það, að í grísku þýðingu biblíunnar frá því fyrir Krist er aldur hinna 10 ættliða á undan Nóa hærri en í okkar biblíu. Munar þar fullum 1000 árum eða meir. Aldur mannkynsins gæti því verið orðinn eftir endursköpunina 7000 ár eða meir. Fræðimenn Gyðinga hafa með vilja breytt ártali sínu, því að þeir telja árin frá upphafi sköpunar, og hjá þeim í ár er 5730. Það er nokkurn veginn víst, að geysileg umbylting hefir átt sér stað á jörðinni fyrir ekki meir en 10.000 árum, gæti verið minni tími. Áður en byltingin varð, var íshafið heitt, en Kyrra- hafið kalt. Þá var heitt á suðurskauti jarðar líka. En á einni
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192

x

Norðurljósið

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Norðurljósið
https://timarit.is/publication/128

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.