Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1942, Qupperneq 250
248
rafriti, gerð á Landsspítalanum 25. jan. 1943, sýndi infarctus
myocardii nokkurra daga gamlan.
Fjn-stu dagana eftir slysið fannst eggjahvíta í þvagi. Daginn eftir
var blóðþrýstingur 125/80, en síðan hækkaður þannig', að systo-
liskur þrýstingur var 165—185, en diastoliskur þrýstingur 115—125.
Við röntgenrannsókn á Landsspítalanum 1. marz 1943 reyndist
breidd hjartaskuggans 2 sm fram yfir eðlilegt mál, og hafði sama
breidd fundizt við röntgenskoðun á sama stað i sept. 1941. Þá fannst
og nokkur breikkun á aorta ásamt útbungun og enn fremur prominens
á arcus aortae.
Ekkert athugavert sást við lungu.
Lues-rannsókn á blóði 2. marz 1943 reyndist neikvæð.
Sjúkdómsgreining yfirlæknisins á handlæknisdeild Landsspítalans
var commotio cerebri og' morbus cordis.
Hinn 3. marz 1943 var læknirinn brautskráður af sjúkrahúsinu
og vitjaði þá sérfræðings í nuddlækningum, sem fann eymsli og bris
á vinstra siðubarði, stirðleika í vinstra axlarlið, eymsli á taugabraut-
um vinstra handleggs, auk afleiðinga mars á baki og brjósti vinstra
megin.
Eftir slysið var læknirinn mjög þreklítill og virðist hafa haft
sljóvgað minni. T. d. er sagt, að hann hafi gleymt sjúklingum sínum,
jafnvel ekki kannazt við sjúklinga, er hann hafði séð daginn áður,
og vinnuþol hans var miklu minna en áður: þreyttist fljótt, fékk verk
fyrir hjartað, og' er hann var þreyttur, átti hann, að sjálfs sín sögn,
erfitt með að heyra og skilja.
Frá 1. sept. 1943 fór lælcnirinn aftur að gegna læknisstörfum að
staðaldri, en virðist hafa veitzt það mjög erfitt. Hafði hann þá enn
einkenni eftir slysið, svo sem fiðring og ónot í vinstri hendi, þreyttist
fljótt við skriftir og' kvað sér hætta til mistaka og að misrita sig.
Sérfræðingur í tauga- og geðsjúkdómum, sem hafði lækningastofu
ásamt honum, telur hann áður hafa verið mjög framtakssaman,
áhugasaman og ötulan í fagmálum og félagsmálum, en svo hafi við
brugðið eftir slysið, að síðan hafi hans ekki, svo að teljandi sé, gætt
á þessum sviðum. Hann segir, að eftir að hann fór að gegna lækninga-
störfum sínum á ný, hafi hann slundað þau með áberandi minni at-
orku en öll undanfarin fimmtán ár, sem þeir hafi unnið saman.
Við rannsókn hinn 7. des. 1943, framkvæmda af fyrrnefndum tauga-
og geðsjúkdómalælmi í Reykjavík, fannst sljóvguð tilfinning á svæði
nervus ulnaris á vinstri hendi, aðallega á fjórða og.fimmta fingri
(hanzkatilfinning). Blóðþrýstingur 185/105—110 að kveldi.
Hjartadeyfa ekki með vissu finnanleg, en ictus cordis í finnnta milli-
rifjabili í geirvörtulínu. Systolisk óhljóð við apex cordis og praesysto-
lisk við basis cordis, A2 sterkari en P2.
Sjúkdómsgreining:
1. Sequelae commotionis cerebri.
2. Neuritis nervi ulnaris sinistri.
3. Morbus cordis compensatus cum hypertensione.
Við rannsókn, framkvæmda af taugasjúkdómalækni í Reykjavík í