Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.01.2019, Side 129
HAUkUR INGvARSSON
142
þeim kleift að setja hefðbundin viðfangsefni í nútímalegan búning.17 Þeir
hafi enn fremur leitað innblásturs í erlendum bókmenntum og rætt opin-
skátt um þau áhrif sem Faulkner hafði á þá til að sýna fram á sérstöðu sína í
bókmenntum heimalanda sinna.
Staðfærsla Guðmundar Daníelssonar á hugmyndum og aðstæðum úr
verkum Faulkners, sem hann aðlagar að íslensku sveitasamfélagi og veru-
leika í nýstárlegu formi, kann að vera þess valdandi að þríleikurinn fellur ekki
að hefðbundnum hugmyndum um þróun íslenskra lausamálsbókmennta.
Þegar kristinn E. Andrésson fjallar um Af jörðu ertu kominn í bókmennta-
sögu sinni, Íslenzkar nútímabókmenntir 1918-1948, leggur hann áherslu á
það hversu sundurleitt verkið sé og erfitt að sjá á því listrænt form.18 Loka-
dómur hans er sá að Guðmund vanti meiri kunnáttu í skáldsagnagerð en um
leið er sem deilt sé á móderníska fagurfræði í skáldskap undir rós. Skýrasta
dæmið um þetta eru eftirfarandi orð kristins: „Oft er á það bent, hvernig
listin deyr hjá skáldunum, er þau tilbiðja hana sjálfrar hennar vegna. En í
rauninni fer á sömu leið fyrir þeim skáldum, sem gera „lífið,“ þ.e. stefnu-
leysið og formleysið að hugsjón sinni, að verk þeirra verða ekki list.“19 Þegar
þríleikurinn var endurútgefinn á sjöunda áratugnum taldi bókmenntagagn-
rýnandinn Ólafur Jónsson þetta vera „metnaðargjarnasta skáldverk“ Guð-
mundar en samt sem áður virðist hann ekki hafa haft afgerandi áhrif á stöðu
hans í íslenskum bókmenntum.20 Um þríleikinn er t.a.m. ekki fjallað í Ís-
lenskri bókmenntasögu Máls og menningar endaþótt mörg önnur verka hans
beri þar á góma.21 Guðmundur Daníelsson minnti reglulega á kynni sín af
17 Sama heimild, bls. 345.
18 kristinn E. Andrésson, Íslenzkar nútímabókmenntir 1918-1948, Reykjavík: Mál og
menning, 1949, bls. 371.
19 Sama heimild, bls. 375.
20 Í ítarlegum blaðadómi sem Ólafur Jónsson skrifar í tilefni af endurútgáfu þríleiksins
lýsir hann þeim vanda sem kynslóð Guðmundar stóð frammi fyrir, kemur hún
heim og saman við þá þætti sem Casanova greindi hjá þeim höfundum sem hún
taldi sækja til Faulkners. vandann segir Ólafur hafa verið þann að „viðhalda epískri
og raunsæislegri sagnahefð á tímum gagngerðra samfélagsbreytinga, umbrota og
þróunar sem ögraði og vefengdi viðtekna skáldskaparháttu, endurnýja lífræna hefð á
tíma sem bauð þeim úrkynjun staðnaðra forma“. Sjá, Ólafur Jónsson, „Af jörðu ertu
kominn“, Vísir 6. nóvember 1970, bls. 7.
21 Jón Yngvi Jóhannsson fjallar um Guðmund Daníelsson í tengslum við íslensku
sveitasöguna í Íslenskri bókmenntasögu Iv og telur hann til „minni spámanna“ (258).
Umfjöllun hans um skáldsöguna Gegnum lystigarðinn frá árinu 1938 er einkar
forvitnileg. Segir hann söguna sýna ákveðna meðvitund um sveitasagnahefðina
og vera sögu um sögu á öðrum þræði (263). Þetta sama einkennir síðasta bindi