Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1956, Qupperneq 26

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1956, Qupperneq 26
TÍMARIT MÁLS OG MENNINGAR sleppt orðinu en Rínarljóðið um hina fögru norn, er seiddi til sín far- mennina, smýgur inn í hvern krók og kima. Mollý og Lóní Mende eru keppinautar á markaði ástarinnar svo vel á degi sem nóttu, en nú hafa þær tekizt í hendur og vagga sér eftir hljóðfallinu. Það slaknar á hin- um hörðu dráttum útigöngustúlkn- arina, sem eru komnar hingað til Berlínar frá öllum landshornum, kannski finnst þeim þær vera ör- laganautar farmannsins, sem gáði hvorki skips né stefnu, en horfði bergnuminn á freistinguna: Den Schiffer im kleinen Schiffe Ergreift es mit wildem Weh; Er schaut nicht die Felsenriffe, Er schaut nur hinauf in die Höh’. Þegar ljóðinu er lokið, snýr sér að mér flugmaðurinn við háborðið og segir með því drembilæti, sem Þjóð- verjum er tamt, er þeir eru einkenn- isklæddir: Wissen Sie nicht in welchem Lande Sie leben? Það slær ónotalegri þögn á alla. Við höfum gleymt því, að við höfum sungið ljóð og lag, sem í raun og veru er bannað í Þriðja ríkinu. Ég tók þann kostinn, sem nærtækastur var: ég lék hinn vit- granna útlending, sem ekki þekkir innlenda siðu. Ég segi flugmannin- um, að erlendis sé þetta ljóð frægast allra þýzkra Ijóða, þýtt á flestar tungur veraldar og sé t. d. sungið mikið á langleiðum í bifreiðum í ættlandi mínu. En til þess að mýkja hermanninn enn betur, spurði ég hann, hvort ég mætti ekki bjóða honum eitt staup af koníaki. Þegar baráttan milli hrokans og vínlöngun- arinnar hafði staðið um stund, þáði hann koníakið, og er við skildum um nóttina, hafði hann tekið aftur gleði sína. Og árin liðu. Frau Germania hafði efnt fyrirheitið, sem ég hafði séð blika í stálbláum valkyrjuaugum hennar árið 1937: frá Norðurhöfða suður á Krítarey, frá Ermarsundi austur á Volgubakka hafði þessi her- skáa kvenvera stigið stórum og mar- ið allar þjóðir Evrópu undir járn- hæl sínum. Með miklu erfiði og mannfórnum, sem aldrei verða í töl- um taldar, tókst að hrekja hana heim í Ríkið aftur. Hún var nú ekki leng- ur hin grájárnaða valkyrja, er fór ríðandi um háloftin, heldur bara rytjuleg þýzk húsmóðir, sem baðst ölmusu við brjóst vestræns lýðræðis. Hún lagði ekki lengur mælistiku hins nazíska þúsundáraríkis á tilveru sína. Hún taldi lífsstundir sínar til næsta málsverðar. Hvar var hann nú hann Wolfgang, þýzki flugmaðurinn kunningi minn, sem minnti mig á í hvaða landi ég væri staddur, þegar mér varð það á að syngja Die Lore- lei? Kannski var hann orðinn að áburði austur á sléttum Rússlands, þessum sléttum, sem um þúsundir ára hafa ginið gröfnum munni við 120
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.