Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1956, Qupperneq 153

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1956, Qupperneq 153
DAGBÓKARBLÖÐ ÚR KÍNAFERÐ millibili á götunni; en húsin láku ekki (við vorum þar í hellirigningu), kom- in voru lokuð sorpræsi og malbornar götur. Húsin voru furðu þrifaleg að innan og fólkið hraustlegt, ekki sízt börnin, enda var okkur sagt að búið væri að útrýma farsóttum og barna- dauði væri ekki lengur óeðlilega hár. Fólkið sem við töluðum við lét mik- ið af því hvað kjör þess hefðu batnað og hversu öllu miðaði áfram, enda var ljóst af frásögn þess að ólíku var saman að jafna um kjör þess nú eða fyrir fáum árum. Það sem mest var um vert var þó ef til vill að allir voru öruggir um nóga atvinnu og síbatn- andi afkomu. Og einmitt þetta var sama viðkvæðið alls staðar: ástandið er gerólíkt því sem áður var og fer jafnt og þétt batnandi. Kínverska þjóðin er nægjusöm að eðlisfari og reynsla hennar á undanförnum öldum hefur ekki tamið henni óbilgjarnar kröfur til lífsins. Meðan öllu miðar áfram virðist ekki mikil hætta á að þolinmæði bresti; enda er einn mannsaldur aðeins skömm stund í sögu Kínverja og þeir eru vanir að hugsa í löngum tímabilum. Því má ekki gleyma að Kínverjar eru framar öllu bændaþjóð. Um síð- ustu áramót voru ekki nema um 18 miljónir manna í fagfélögum verka- manna, þó að þeim hafi fjölgað jafnt og þétt síðustu árin. Þessi tala á vafa- laust eftir að margfaldast á næstu ár- um, en samt verða bændurnir lengi í miklum meirihluta. En landið er frjó- samt, og þó að þéttbýlið á láglendinu sé gífurlegt er hægt að auka afrakst- urinn að mun með bættum aðferðum og með því að auka ræktun á þeirrr jarðargróða sem gefur verðmætari uppskeru. Hrísgrjónaræktun færist t. d. mjög í vöxt og nær nú miklu lengra norður eftir en fyrir fáum árum. Umskiptin í sveitunum eru sízt minni en í borgunum. Miðaldaskipu- lagið, óbærileg fjárkúgun landeig- enda samfara frumstæðum búnaðar- háttum og varnarleysi gegn náttúru- hamförum, er nú úr sögunni að mestu. Að vísu er ekki enn búið að beizla fljótin miklu svo að ekki geti komið flóð, en verstu hættunum er bægt frá, og þau flóð sem orðið hafa síðustu árin eru smámunir hjá því sem áður var. Þar sem flóð hafa orðið hef- ur fólkið verið flutt burt í tæka tíð og því hefur verið séð fyrir mat og hús- næði, en ekki látið deyja drottni sín- um eins og áður tíðkaðist. Yið fengum svolitla hugmynd um sveitabúskap Kínverja í þorpi sem við komum í skammt frá Peking. Þetta var ekkert fyrirmyndarþorp, hafði ekki tekið upp samyrkjubúskap fyrr en um síðustu áramót. íbúarnir voru tæp 4000, en landrýmið var aðein9 tæpir 700 hektarar. Hrísgrjón voru ræktuð á hér um bil þriðjungi lands- ins, en maís og grænmeti á hinu, en bændurnir voru að auka hrísgrjóna- ræktina og sýndu okkur býsna hreykn- 247
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.