Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1956, Qupperneq 152

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1956, Qupperneq 152
TÍMARIT MÁLS OG MENNINGAR Afkoman Verðbólgan sem þrúgað hafði kín- versku þjóðina um langan aldur er nú fyrir löngu úr sögunni. Fyrir nokkru var breytt um mynt með þeim hætti að skorin voru fjögur núll aftan af nafnverði peninganna, ein miljón varð að hundrað yuan. Einn yuan jafngildir nú tæpum sjö krónum eftir opinberu gengi, en verðlag á öllum al- gengum varningi er svo lágt að kín- verska myntin er miklu verðmeiri en gengið segir til. Verðlag er fast, allar vörur verðmerktar, allt prútt úr sög- unni í hvaða verzlun sem er, og eng- inn hlutur seldur án þess að kaupand- inn fái kvittun fyrir andvirðinu. Samanburður á kaupmætti launa er ekki auðveldur, því að almenningur nýtur ýmsra fríðandi sem koma ekki fram í launagreiðslum, en eru ekki síður mikilvæg fyrir afkomu fólksins fyrir því. Til dæmis má nefna að tekjuskattar eru engir og húsaleiga mjög lág, aldrei yfir 10% af launum og venjulega mun lægri. Laun óbreyttra verkamanna í verksmiðjum eru ekki há að nafnverði, um 60—70 yuan á mánuði, en tæknimenntaðir verkamenn komast upp í 120—140 yuan. Þessar upphæðir verða þó ekki eins lágar og ætla mætti þegar borið er saman við verðlag á nauðsynjum. Verkamannafjölskyldur sem við heimsóttum í nýjum verkamannabú- stöðum í Peking og Shanghai borg- uðu 4—5 vuan á mánuði fyrir tveggja herbergja íbúð, að vísu fremur þrönga. í annarri f j ölskyldunni unnu bæði hjónin og höfðu samanlagt 160 yuan í kaup á mánuði, en þau sögðust leggja 20 yuan í sparisjóð á mánuði hverjum. Fæðiskostnaður í matstof- um í verksmiðjum er um 12 yuan á mann á mánuði, svo að skiljanlegt verður að hægt er að lifa ódýrt í þessu landi. Þess ber vitanlega að gæta að kínverskur almenningur hefur ekki vanizt neinu lúxuslifi, allir lifnaðar- hættir eru fábrotnir, klæðaburður sundurgerðarlaus og einfaldur, húsa- kostur víða næsta fátæklegur og þrengsli í borgunum gífurleg. En allt stendur þetta til bóta; við allar stór- ar verksmiðjur og vinnustaði eru byggðar verkamannaíbúðir fyrir meginið af starfsliðinu eins fljótt og hægt er. í verstu fátækrahverfunum hafa verið gerðar bráðabirgðaúrbæt- ur svo sem að leggja þangað vatn og rafmagn, gera sorpræsi, setja ný þök á kofana svo að þeir séu vatnsheldir. Við komum í eitt slíkt hverfi í Shang- hai. Kofunum hafði verið hrófað upp á berri jörðinni í útjaðri borgarinnar fyrir tíu árum. Áður voru þar engar lagnir af neinu tagi, vatn ekki nema úr óhreinum brunnum, frárennsli að- eins opnir skurðir, þar sem öllu ægði saman. Enda hafði heilsufarið verið eftir því, sífelldar drepsóttir, barna- dauði gífurlegur. Nú er þetta breytt; vatnsleiðslan var að vísu ekki í húsun- um, heldur aðeins kranar með nokkru 246
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.