Skírnir - 01.01.1947, Side 43
Skírnir
Leikfélag andans
41
Þá var með atkvæðum samþykkt, að ísland „stæði nær
civilisation“, og útrætt um það.
Það er til athugunar, að Túrgénéff hefur orðið nihilisti
í skáldsögunni Feður og synir (1831) sem pólitískt sam-
nefni ungra rússneskra menntamanna og leynifélaga, sem
gerðust vökumenn þjóðar sinnar og, áður lauk, svipa henn-
ar. Úr skáldsögunni getur orðið vel verið komið inn í
fundargerð Kveldfélagsins eða öllu heldur formála Jóns
Ólafssonar fyrir Ljóðmælum Kristjáns Jónssonar (1872),
en svo stóð á, að Kristján hafði gert þá ráðstöfun 1868,
þegar hann fór úr bænum, að Kveldfélagið tæki til sín
„það, sem eftir hann væri ritað, ef hann hrykki upp af,
meðan hann væri fjarverandi, og yfirliti það, áður en út
væri gefið“, og var ennfremur þessi útgáfa Jóns á Krist-
jánsljóðum styrkt með fjárframlagi úr félagssjóði (1870).
Af þessum ástæðum var bókin gagnrýnd á félagsfundi
skömmu eftir útkomu hennar, yfir höfuð aðfinnslulítið,
en einn fundarmaður, Ólafur Bjarnason, guðfræðingur,
Hvítaskáld, síðar prestur á Ríp, finnur að því, að Jón
kalli Kristján nihilista í formála Ijóðanna, og segir það
enga meiningu gefa. Ekki er að sjá, að Jón svari þessu
neinu á fundinum, en samlíkinguna hefur hann áfram í
formálum sínum fyrir annarri og þriðju útgáfu ljóðmæl-
anna, 1907 setur hann þó svo sem til skýringar: „í eldri
merkingu orðsins". Árið 1872 heíur Jón Ólafsson varla
haft kynni af öðrum rússneskum nihilistum en Bazároff
í skáldsögu Túrgénéffs, þaðan er samlíkingin vafalaust
komin, en 1907 voru nihilistar löngu orðnir illræmdir
fyrir hryðjuverk sín, og var þá vissara að hafa skýring-
una. En hvort sem þetta skreppur saman, þó lengur sé undið
upp úr þvælinu, þá er samt kynduga líkingu að finna milli
nihilistanna og kveldfélaganna í Reykjavík. Nihilistarnir
suðu kennisetningar sínar niður í stutt orðtök, sem höfð
voru til umræðu í leynifélögum þeirra, mestmegnis harð-
soðnar efnishyggjuskoðanir í vígorðum eins og: „Ástin
er kynhvöt“, „Heimurinn stjórnast frá maganum“, „Ljós-
mynd er listinni æðri“, „Maðurinn er dýr“ — „í öllum