Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.10.2018, Side 41

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.10.2018, Side 41
41 heldur hafi það verið óviljaverk. Ákærði hefur ekki getað skýrt sárin á gagnauga Grétu. Hann hefur þó stungið upp á því að þau gætu verið eftir táneglur hans, þegar hann sparkaði í höfuð Grétu, eða vindlings- glóðina, sem hann reyndi að vekja hana með.53 Í goðsögunni um ödipus felst refsing hans í því að gangast við glæp sínum, að sjá sannleikann um sjálfan sig. Sekt hans birtist í nafni hans bægifótur og verður sýnileg í helti. Þannig er glæpur ödipusar hluti af sjálfsmynd hans, sýnileg í nafni hans og leiðir til útlegðar. En slík viðurkenning er einnig leið til þess að lifa með sannleikanum um sjálfan sig. Vegna þess að Bragi viður- kennir ekki að hann svipti bæði sig og Grétu mennskunni með ofbeldi sínu er hann fastur í þeirri hringrás ofbeldis og sjálfsblekkingar sem að lokum leiðir til þess að hann er stunginn til bana í september 2002 af geðsjúkum síbrotamanni, Steini Ármanni Stefánssyni (1966–2013) í sömu íbúðinni á Klapparstíg 11.54 Eftir morðið á boxaranum (75) er honum „holað niður / hjá ættingjum // Nafn hans er hvergi nefnt // Slík eru örlög / svarthjartaðra manna“ (77). Á þennan hátt er tilvera boxarans þurrkuð út, hann fær ekki að vera til sem minning, sem nafn, heldur verður hann að engu, ólíkt Grétu, sem fær nafnið sitt „skrifað með / gylltu letri / á lágan stein“ (69). Í ljóði Gerðar er það nafn Grétu einnar sem má ekki hverfa. 5. „Nógu aumt er að deyja öllum gleymdur þótt maður fái ekki um sig erfiljóð“ segir Gerður Kristný í óbirtu erindi sem ber nafnið „Sorgleikaskáldið“, en þar varpar hún fram spurningum um það hvers vegna hún skrifi jafn mikið og raun ber vitni um konur og ofbeldi í verkum sínum.55 Hugsanlega má líta svo á að verkefni Gerðar í þessu ljóði og öðrum af sama toga sé ekki aðeins að varðveita minningu þessara kúguðu kvenna, því að um leið þurrkar hún út nafn ofbeldismannsins. Í orðum skáldkonunnar felst galdur og dómurinn sem hún fellir er trúarleg særing. 53 Úr dómi Sakadóms Reykjavíkur 13. júní 1988, bls. 648. 54 H.Kr., „Hörð átök og blóð upp um veggi“, DV 28. september 2002, bls. 15; Óttar Sveinsson, „Geðsjúkur afbrotamaður á reynslulausn“, DV 28. september 2002, bls. 14. 55 Gerður Kristný, „Sorgleikaskáldið“, óbirt erindi flutt á Vetrarhátíð Reykjavík- urborgar 6. febrúar 2016. „ÉG VEiT HVAð HöFuð ÞiTT VÓ EN ÞEKKi EKKi SÍðuSTu HuGSuNiNA“
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212
Side 213
Side 214
Side 215
Side 216
Side 217
Side 218
Side 219
Side 220
Side 221
Side 222
Side 223
Side 224
Side 225
Side 226
Side 227
Side 228
Side 229

x

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar
https://timarit.is/publication/1098

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.