Úrval - 01.02.1949, Qupperneq 7

Úrval - 01.02.1949, Qupperneq 7
„NÝR OG EETRI HEIMUR“ 5 ar hann var drengur. Þó að þessi maður lifi meðal fólks, sem býr við auð og velgengni, er hann sennilega ekki nærri eins hamingjsamur og hann var á hinum erfiðu tímum, þegar hann var ungur og hraustur. Þrátt fyrir afturför líkamans, heldur sumt fólk vafalaust á- fram að verða hamingjusamara og betra allt til æviloka. En það eni þeir menn og konur, sem öðlazt hafa eitthvað af þeirri vizku, sem hinir gömlu heim- spekingar töldu dýrmætari en gimsteina. Með öðrum orðum: framfarir einstaklingsins eiga sér stað innra með honum, og eru áháðar framförum í tækni og þeim breytingum á ytri kjör- um. sem þær hafa í för með sér. Líf vort er þannig andstætt framförum. Það er ein ástæðan til þess að almennar framfarir eru ekki sjálfkrafa og óumflýj- anlega sama og persónulegar framfarir einstaklingsins. Hina ástæðuna er að finna í hinum takmarkalitla hæfileika manns- ins til að taka öllu sem sjálf- sögðum hlut. Þegar ég var barn, töldu allir sjálfsagt, að öll far- artæki á vegunum væru dregin af hestum. Nú höfum við bílana. En eyðum við tímanum í að dá- sama þessa breytingu? Nei. Á meðan þeir ganga snurðulaust, tökum við þá sem sjálfsagðan hlut; en bölvum þeim ef þeir bila. Það, sem einu sinni var f jarlægur framtíðardraumur, er nú orðið að hversdagslegri stað- reynd. Tilkoma bílsins skapaði einnig nýjar lífsvenjur, sem sumum fundust afturför frá þeim lífsvenjum, sem tengdar voru hestinum og farartækjum postulanna. Og þá komum við að því atriði, sem mestu máli skiptir, því sem kalla mætti lausnargjaldið. í sinni algengustu mynd er goðsögnin um framfarirnar byggð á þeirri reginvillu, að hægt sé að fá eitthvað fyrir ekk- ert. En það vill svo til, að við lifum í heimi þar sem allt (nema góðvildin) verður að gjalda verði. Á öllum sviðum mann- legra athafna eru ávinningar og framfarir alltaf verði keyptar. Stundum er verðið tiltölulega lágt; stundum er það svo dýrt, að ávinnungurinn er að engu gerr af þeim ágöllum, sem í kjöl- far hans koma. I akuryrkju og skógrækt, í iðnaði og námu- grefti hafa orðið framfarir, sem mæla má í framleiðslumagni og innkomnu fé. • En þessar fram-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.