Úrval - 01.10.1947, Qupperneq 83

Úrval - 01.10.1947, Qupperneq 83
TVÍBURAR OG VANSKAPNINGAR 81 heldur hanga saman og mynda bein, vöðva, húð, himnur o. fl., og þegar barnið fæðist er það 15000000000 sinnum stærra en fruman, sem það fyrst varð til af. Mannslíkaminn er undursam- legt dæmi um verkaskiptingu og skipulagningu. Fóstrið fer í gegnum þróunarstig, sem í stór- um dráttum svara til þróunar- innar í dýraríkinu á umliðnum ármiljónum. Þegar hin frjóvg- aða eggfruma skiptir sér í fyrsta skipti, hefst þróunarskeið einstaklingsins. Ef svo vill til, að fyrsta skiptingin er alger, verða úr egginu tvíburar. Við vitum, hver er orsök tví- burafæðinga, en það er ekki sama og að vita ástæðima til þeirra. Og þegar þessi sérstaka frumuskipting byrjar, en stöðv- ast áður en henni er lokið, verða fóstrin Síamstvíburar (sam- vaxnir tvíburar), eða einhvern veginn öðruvísi vanskapningar, eins og t. d. tvíhöfða stúlkubarn- ið, sem getið var um i upphafi greinarinnar. Vísindamenn hafa gert til- rarniir með egg úr froskum, eðl- um og öðrum svipuðum dýra- tegundum og sýnt fram á, að hægt er að framleiða allskonar afbrigði og vanskapninga með því að hafa áhrif á náttúrlegan þroska þeirra. H. G. Wells og Julian Huxley segja í bók sinni „The Seience of Life“: „Það er t. d. hægt að skipta eðlueggi í tvennt með því að binda hár utan uih það og reyra það í sund- ur, og verða þá úr þessu tvær fullþroska eðlur. Ef ekkierreyrt. fast að, þannig að helmingamir skiljast ekki að, verður úr því vanskapningur — tvíhöfða eðla. Flestar ófullkomnar tvíburafæð- ingar hjá konum, svo sem Síams- tvíburar og tvíhöfða börn, eru tilkomnar á svipaðan hátt, fyrir tilfallandi ófullkomna skiptingu eggfrumunnar. Einnig er hægt að láta tvö frjóvguð egg sam- einast og verða að einu full- þroska dýri.“ Wells og Huxley skýra einnig frá tilraunum, sem gerðar hafa verið í Ameríku, með egg úr froskum og fiskum. „Með því að setja slík frjóvguð egg stutta stund í mismunandi sterka eitur- eða eiturlyfjaupplausn er hægt að skapa vanskapninga, sem vantar t. d. fremsta hluta höf- uðsins. Þegar alla hluti höfuðs- ins fyrir framan augu vantar, eins og oft kemur fyrir, mynd- ast aðeins eitt auga fremst á höfðinu. Það er auðvelt að skýra
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.