Úrval - 01.12.1947, Qupperneq 72

Úrval - 01.12.1947, Qupperneq 72
70 TJRVAL einstaka sérmenntuðum mönn- um, en flestir af hinum svo- nefndu gósseigendum eru jafn snauðir og bændurnir. Allt, sem verðmæti kallast, hefur runnið í einn og sama vasann. Sárafáir hafa ráð á því að eiga bifreið. Smekkur fólks að því er snertir fatnað, húsgögn, daglegt viður- væri og skemmtanir, er mjög fá- brotinn. Ódýr varningur frá Bretlandi og Bandaríkjunum, setur svip sinn á flest borgara- leg heimili. Sveitastúlkurnar fara til kirkju með slæðuhatta á höfði eftir nýjustu tízku. Vín er lítið drukkið og veizlumatur er mjög íburðarlítill. Velmegandi fólk úr millistétt notar fé sitt á mjög barnalegan hátt. Það má alls ekki spyrjast, að menn berist mikið á sökum auðs. Og hvers vegna ? Ástæðan er sú, að á írlandi er eitt, sem talið er ákaflega vansæmandi og öllum villum argara, og það er að gera sig hlægilegan. Og ekk- ert er eins hlægilegt, ekkert háttalag hlýtur eins miskunnar- lausa refsingu og það, að reyna að hefja sig upp fyrir sína eigin stétt. Það er ekki svo að skilja, að írar ráðist á stéttahugtakið út af fyrir sig — stéttaskiptingin er hluti þess þjóðskipulags, sem kaþólska kirkjan vill að haldizt við lýði. Þegar þjóðin snerist gegn aðlinum og gósseigendum, var það vegna þess, að þeir voru leppar Englendinga, eins konar f járhagslegir landráðamenn, séð frá þjóðlegu sjónarmiði. Þeir höfðu náð undir sig eignum með nauðung og kúgun, og þegar eignirnar voru aftur komnar í hendur fólksins, voru þeir ekki lengur taldir hættulegir. Þeir skipa enn ekki óvirðulegan sess í írsku þjóðfélagi, og meðan þeir gera skyldu sína, verður þeim ekki vísað úr landi. Árin 1919 og 1922 voru búgarðar hinna óvinsælustu brendir til ösku, en þeir gósseigendur, sem eftir urðu, stunda búskap á þeim landsspildum, sem þeim hefur verið úthlutað, og standa við hlið nábúa sinna í lífsbaráttunni. Þeir eru mótmælendatrúar og í minnihluta með þjóðinni, og þeim hefur farið fækkandi vegna hinna mörgu styrjalda, sem þeir hafa tekið þátt í með Bretum, en þeir hafa jafnan barizt við þeirra hlið. Þegar styrjöldin skall á, ein- angraðist landið, einkum eftir að ferðalög til útlanda voru bönnuð árið 1940. Þjóðin fór að
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.