Hlín - 01.01.1967, Side 29
Hlin
27
ið, sem hafi verið einfalt í sniðum £rá £ornu £ari: Sá sem
gerst hafði stórlega brotlegur við lög landsins var útlæg-
ur ger úr bygðarlaginu og átti ekki afturkvæmt.
Lítið eitt um landið, gróður þess og sögu.
Eins og mönnum er kunnugt er Grænland stærsta
eyland í heimi, og er það ekki fyr en nú á síðustu árum,
að menn hafa komist í kringum það að norðan og mælt
upp strendur þess. — Landið liggur, eftir hnattstöðu,
milli 59,46 gr. og 83,37 n. br. og tekur þannig yfir 24
breiddargráður. Jarðvegur er grunnur, víða ekki nema
þverhandarþykt ofan á hellunni. — Undirlagið er frum-
fjöll frá einhverri af elstu jarðmyndum.
Gróðurinn er furðanlega fjölbreyttur. — Valllendis-
og blómjurtir eru nálega þær sömu og heima. — Fjöllin
eru víða, sjerstaklega þegar iirnar í firðina dregur, lyngi-
og viðivaxin, og ber mest á gulvíði og grávíði. — Innan-
um þetta blasa svo við dökkgrænar randir, það er græn-
lenska hvönnin, sem er mjög útbreidd og stórvaxin. —
Bæði Danir og Grænlendingar borða hana á vissum tíma
á sumrin.
Birki- og reyniviður eru víða hvað innanum annað, og
víða yfir mannhæðar hátt. — Fyr á tímum notuðu bæði
Grænlendingar og Danir eingöngu birkiskóg og hrís til
eldsneytis, en síðan kolin fundust í Grænlandi, er það
minna. Önnur kol eru ekki notuð í Grænlandi, og eru
þau líka höfð í skipin. — Þau brenna vel, en eru hita-
minni og öskumeiri en ensku kolin. — Þó hefur það til
skamms tíma verið siður, að Danir hafa gert út fólk til
að safna brenni til vetrarins. — Og altaf er safnað nokkru
handa þeim sem hafa fje.
Grenitrje höfðu þýskir trúboðar gróðursett á öldinni
sem leið í Eiríksfirði og víðar, og eru það nú orðin stór
trje.