Hlín - 01.01.1967, Side 52
50
Hlín
Þórunn Ástríður Björnsdóttir, ein systirin £rá Grafar-
holti, skrifar: Foreldrar okkar voru: Björn Björnsson frá
Vatnshorni í Skorradal og Kristrún Eyjólfsdóttir frá
Stuðlum í Reyðarfirði. — Bæði fædd 1856.
Þórunn Ástríður hefur lengi verið búsett erlendis (gift
prófessor Jóni Helgasyni).
Um heimilið og heimilisbraginn skrifar Þórunn:
„Foreldrar mínir voru ekki af því sauðahúsi, að of-
bjóða þeim, sem þau höfðu í umsjá sinni, hvorki skyldum
nje vandalausum, ungum nje gömlum. Við ólumst upp á
mannmörgu heimili, þar sem allir áttu frjálst og gott
atlæti. Þar unnu allir, hver eftir sinni getu, af samvisku-
semi og dygð, sem þá var siður og sómi hvers ærlegs
manns. — Þar rjetti hver öðrum hjálparhönd eftir þörf-
um, meðal annars til þess að allur hópurinn gæti notið
tómstundanna í sameiningu til gleðileikja, eða þess, sem
hugann fýsti, „Af því hjónin voru þar öðrum og sjer til
glaðværðar" frá upphafi búskaparins.
Við vorum ekki bamlúin og enginn, sem ólst upp á
því heimili. — Hann var prúður húsbóndi, hann faðir
minn, til orðs og æðis.
Systur mínar, Solveig og Guðrún, dóu báðar úr krabba-
meini (Bróðir líka, bóndinn í Grafarholti). — Þær voru
óslitnar, í fullu fjöri, þegar sjúkdómurinn tók þær. — Á
heimili bróður míns og konu hans, Bryndísar Einars-
dóttur, í Grafarholti, háði Guðrún systir sitt dauðastríð.
Þó skömm sje frá að segja, get jeg ekki svarað nema
einni af þrem spurningum, sem þú leggur fyrir mig, þó
jeg viti, að einhverntíma hefur mjer verið skrifað um
það, hef jeg gleymt því aftur. — Foreldrar mínir skrifuðu
mjer bókstaflega daglega, hvort um sig, öll mín fjarvistar-
ár, meðan þeim entist heilsa og líf til, þannig fylgdist jeg
vitanlega með öllu sem gerðist meðal minna, en þetta er
mjer ekki tiltækt í þeim stóru brjefabunkum, sem jeg á,
og minnið hefur gloprað því niður.“