Studia Islandica - 01.06.1993, Side 141
139
Styrr átti vanda til að taka ekki gröf fórnarlömbum sínum,
heldur hlaða að þeim grjóti og mold. Sjálfur er hann dysjaður
á sama hátt, og þar með er honum goldið að verðugu. Hann
er kasaður líkt og seiðskrattar og óbótamenn.1
Lík Styrs var síðar sótt og til moldar borið að Hraunskirkju,
sem Styrr hafði sjálfur gera látið. En er sú kirkja brann, þá
voru bein hans, svo sem áður greindi, flutt að Helgafelli.
Lessa sögn er vert að íhuga frekar.
Heiðarvígasaga segir, að Styrr hafi skjótt eftir kristnitöku
látið byggja kirkju á bæ sínum, og gefur sagan merkilega skýr-
ingu á því:
Sú var trúa á þeim tímum, at sá, er kirkju lét gera, ætti ráð á svá
mgrgum mcpnnum at kjósa til himnaríkis, sem margir gæti staðit
innan kirkju hans.2
Samhljóða frásögn er í Eyrbyggju, sem hún hefur sennilega
sótt til Heiðarvígasögu, en ekki er vitað frekar um uppruna
hugmyndarinnar. Ekki hafa allir talið hana góða og gilda, ef
marka má orð hómilíubókar:
Eigi mun inn ganga í ríki himna hverr þeira er mælir: drottinn,
drottinn, heldr sá er gyrir vilja fgður míns, er í himnum er. Sá
mun inn ganga í ríki himna.3
Skömmu eftir greftrun Styrs brann Hraunskirkja. Fellst í
þessu dýpri merking? Kirkjugerð Styrs er ef til vill söguleg
staðreynd, en mér dettur í hug, að kirkjubruninn kunni að
hafa táknrænt gildi. í ströngum miðaldafræðum er því haldið
fram, að engar kirkjur í heimi eyðist eða brenni, nema fyrir-
dæmist af guði, en þrenns konar rök liggi til fordæmingarinn-
ar:
1 í Laxdœlu (107) er t.d. greint frá því, að illþýðið, Kotkell og Gríma, var
gripið og af lífi tekið á hálsinum milli Haukadals og Laxárdals: „ok var þar
gpr at þeim dys ór grjóti, ok sér þess merki, ok heitir þar Skrattavarði."
Þetta beinir athyglinni að „Styrsleiði“ á miðju Kerlingarskarði. „Heimild
um Heiðarvíga sögu“, 94.
“ Hvs., 230; sbr. Eyrbyggja, 136.
Homiliu-Bók, 208. Samræmd stafsetning (BG).