Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 44

26
Uge. Ovennævnte seddel med oplysninger om de to blades proveniens
blev skrevet, og den lyder i sin helhed således:
Letta eru fyrstu bioden af mutileradri Saungbok i storu Folio er Sr
Dadi Steindors son sendi mier 1703. fra Gufudals kirkiu. af hverri
eg tok banded, og packadi hana so bandlausa inn 1704. med odrum
bvi'likum onytum bokum mier til heyrandi AMS. -
Ordene “og packadi... til heyrandi A M S” er senere overstreget, og
Årni har uvist af hvilken grund tilføjet disse ord “Ecki er betta kirkiunne
ad neinu gagne”69.
Inden det kom så vidt med Graduale Gufudalense lod Årni Magnus-
son dog afskrive nogle sekvenser, som tillige med andre af Årnis
afskrifter fra liturgiske håndskrifter nu er samlet i AM 241b IX, fol.
Også Missale Scardense må Årni Magnusson have erhvervet i en
mere eller mindre mutileret tilstand. Selvom han omtaler en “Messebog”
i stor folio som han fik på Skarå å SkarSsstrond70, kan den næppe heller
have været komplet. Hvordan skal vi ellers kunne forklare, at fire
fragmenter fra dette missale nu befinder sig i Landsbokasafn Islands71,
fragmenter som har været anvendt ved indbinding af islandske arkivalier
i 1600-1800-tallet og fra Ljodskjalasafn Islands i 1902-03 er blevet
overført til Landsbokasafn Islands?
Men også flere af de psaltere som Lilli Gjerløw har rekonstrueret, må
have været sønderskåme ved Årni Magnussons erhvervelse. Fragmen-
ter af “Psalterium III” og af “Psalterium X” er således fundet både på
Island og i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling. Endnu flere
exempler kan anføres.
Mange af de nu slagtede håndskrifter blev ikke ødelagt af Årni
Magnusson. De var simpelt hen mere eller mindre slagtede da han fik fat
69 Grunden til at Årni Magnusson kun afskrev AM 266, 4° f. lr-v med ovenfor citerede
kommentar (s. 25) er uden tvivl den banale, at han på det tidspunkt afskriften blev gjort
simpelt hen kun havde fået fat på det første blad. - Kålunds oplysninger i KatAM I s. 523
gående ud på, at AM 266, 4° f. 2 ikke er blevet afskrevet af Åmi Magnusson, fordi han
“fejlagtigt den gang har anset [bladet] for tabt”, gentaget af Magnus Mår Lårusson i
“Or&ubrot frå Gufudal”, Kirkjuritid 24, Reykjavik 1958, s. 205 (Frodleikspættir og
sogubrot, Reykjavik 1967, s. 64), beror antagelig på en overfortolkning.
70 Se ovenfor note 61.
71 Se ovenfor note 57-58.