Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 324
290
betta allt må lesa hiå Eusebio lib. 3, 1. cap.” (jfr. Lexikon fur Theologie
und Kirche III sp. 1196f.).
37. Overskriften omfatter ni historier, der er nummererede i hånd-
skriftets margin:
1. Ågerkarle bliver end ikke båret ind i helvede af djævelen, men
trukket ved det ene ben. - Tubach 5057. - Historien findes i Pors’
Levneds Kompas, II del nr. 120, men i en afvigende version.
2. En ågerkarl blev, på sin broders råd, en ærlig håndværker, og
hans før så fede husdjævel affnagredes og svækkedes.
3. En nærig mand lå på sit dødsleje og tyggede guld, som djævelen
stoppede ind i munden på ham. - Tubach 5039.
4. En dødssyg mand tilbød sin sjæl alt sit gods, hvis denne ville
blive hos ham (det fremgår af konteksten, at dette må være meningen,
skønt den islandske tekst har: “eig bu nu såla myn allann bennann aud
ef bu ætlar vid mig ad skylia”). Da sjælen ikke ville det, gav han den
fanden i vold og døde. - Jfr. Tubach 5036. - En anden og længere
version findes i Pors’ Levneds Kompas, II del nr. 126.
5. En rig mand testamenterede sin sjæl, sin kone, sine slægtninge og
venner til djævelen.
6. I 1509 hændte det i byen Misnia, at en gerrig mands korn blæste
væk og forsvandt.
7. Det skete i Marchia, at en fattig bondes skærv forvandlede sig til
en hugorm og bed en ubarmhjertig herremandsfrue ihjel.
8. En præsts hest bar en ågerkarls lig til galgepladsen. - Tubach
375.
9. Prosper “lærefader” fortæller, at arvingerne til en rig og gerrig
mand så djævelen sidde på den afdødes guld med hans hjerte i sine
kløer. Djævelen lovede dem guldet, men hjertet ville han beholde.
38. Djævelens syv navne opregnes og forklares.
39. Simon mager fik djævle til at løfte sig i vejret, men apostlen
Peter befalede dem at slippe ham, og han faldt ned og dræbtes. -
Thompson: Motif-Index: V 351.3.1. - Lignende beretninger findes i
Postola Sogur, s. 96, 101ff., 194f., 208f., og 309f.; desuden i Cronica
Iohannis Carionis, Kbh. 1595, bl. 76r-v, der var kendt på Island i det
17. årh., se Edit. Amam. B 26, 1968, s. XCII f. og XCIX.
40. En hel flok søskende omkom under leg i året 1540 i en landsby