Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 245
To håndskrifter fra det nordvestlige Island
Af Jonna Louis-Jensen
I
I det følgende behandles to håndskrifter i den Amamagnæanske
samling, AM 656 I 4to og AM 325 V 4to, som viser sig at være
skrevet med samme hånd. De to håndskrifter er skrevet i det 14.
århundrede, formentlig i dettes første årtier, og om dem begge gælder
det, at de så langt tilbage man kan følge deres historie har befundet sig
i den nordvestlige del af Island: Baréastrandar- og IsafjarSarsysIa, 656
dog i begyndelsen af det 15. århundrede vistnok lidt længere sydpå, på
Hvoll i Saurbær (Dalasysla).
Der har i de senere års forskning i islandske middelalderhåndskrifter
været en fremtrædende tendens til at gruppere håndskrifterne efter
skriverhånd eller skriverskole, undertiden tillige efter tekstmæssig
sammenhæng, og om muligt søge at stedfæste tilblivelsen af de således
konstituerede håndskriftgrupper1. De metoder der er fulgt ved stedfæ-
stelsen af skriverskolerne kan være forskellige; i nogle tilfælde forelig-
ger der dateret og stedfæstet diplommateriale med samme eller
lignende hænder som de pågældende håndskrifter; dette gælder de
skriverskoler der er blevet knyttet til gården (Sy 6ri-)Akrar i Blondu-
hli62 og klosteret på Munkabverå3. I andre tilfælde kan oplysninger om
1 Af nyere oversigter over forskningsresultater på dette område kan særlig henvises til
to artikler af Stefan Karlsson: “Ritun Reykjarfjardarbokar”, specielt ekskursen “Boka-
gerd bænda”, i Opuscula IV, BiblAM XXX, 1970, s. 120-40, og “Skriver. Island",
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, bd. XV, 1970.
2 diafur Halldorsson, “Ur sogu skinnboka”, Skirnir CXXXVII, Reykjavik 1963, s.
83-105; Jonna Louis-Jensen, “Et forlæg til Flateyjarbok?”, Opuscula IV, 1970, s. 152-
53 med henvisninger.
3 Jonha Louis-Jensen, Hulda, Early Icelandic Manuscripts in Facsimile VIII, 1968,
s. 10-14.