Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 282
252
ninger som siolkunnigir 32v20 (med højt s), som viser at forlægget har
brugt latinsk f, sauckva 35rl3 for svikva eller måske snarest sykva52.
Hvis 656 4to er skrevet i samme rækkefølge som det foreligger i, må
man snarest antage at 325 V er skrevet først af de to håndskrifter, idet
325 V og bl. 1-18 i 656 (Mariu saga med jærtegn) har visse fælles
træk over for apostelsagaeme, først og fremmest ok-abbreviaturen (se
ovenfor, s. 231), desuden findes de eneste eksempler der er noteret på
abbreviaturen b i 656 på bl. 2r, og det eneste eksempel der er noteret
på nasalstreg brugt over (ikke-nasal) konsonant i 656 på bl. lOv (se
ovenfor s. 234). Der er imidlertid grund til at tro at apostelsagaeme ikke
er skrevet som fortsættelse af det foregående, men at det nuværende bl.
20v, hvor Tveggja postola saga Pétrs ok Pals begynder, oprindelig har
været den første beskrevne side i et håndskrift der som så mange andre
håndskrifter, bl.a. også 656 som det nu foreligger og 325 V, begyndte
med et læg hvor bl. Ir var ubeskrevet. Muligvis har Mariu saga (med
jærtegn) og apostelsagaeme fra begyndelsen været to forskellige
håndskrifter, som der først er blevet etableret forbindelse mellem ved at
hånd II har skrevet sit bidrag, som meget fikst ender nederst på bl. 20r.
(Den oprindelige størrelse af hånd II’s del af håndskriftet lader sig ikke
fastslå p.g.a. håndskriftets fragmentariske skikkelse). Hypotesen om at
Mariu saga oprindelig har været et selvstændigt håndskrift får støtte af
den omstændighed at der er markant forskel på antallet af linjer pr.
side i håndskriftets første del, nemlig på bl. lv-16v 27, på 17r-18v 28,
(bl. 19 er beskåret, 20r har 26 linjer), og resten af håndskriftet, hvor
det ligger mellem 32 og 34.
De ovenfor nævnte overensstemmelser mellem 325 V og bl. 1-18 i
656 kunne altså mindst lige så plausibelt forklares ved at Mariu saga
var skrevet senere end apostelsagaeme, og at 325 V var det yngste af
de tre skriftstykker.
Jon Helgason har påpeget at 325 V teksthistorisk falder i to dele
hvoraf første del (kap. 1 - ca. 47) og tredje del (ca. kap. 122-278)
hører til den klasse af Olavssagaens håndskrifter som han betegner som
C-klassen, medens den mellemliggende del hører til A-klassen, og er en
52 Forlægget for 656 kan evt. have lignet AM 677 4to B, fra begyndelsen af det 13.
århundrede. AM 677 4to B indeholder de fleste af arkaismerne i 656, og 21r5 er verbet
svikva/sykva skrevet svqa, hvad der meget let lader sig fejllæse som sokkva.