Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 93
71
Det andet af AM 237 a fol.s kun to blade indeholder et prædikenfrag-
ment hvis første passage (udg. p. 165,6-166,5) har hentet en del af sit
stof fra slutningen af engleafsnittet i Gregors 34. evangeliehomilie.
Resten af fragmentet (udg. p. 166,5-167,28) omhandler St. Michael og
skytsenglene. Også her er det gregorianske englestof således løsrevet
fra sin oprindelige sammenhæng og indarbejdet i en prædiken, hvis
egentlige sujet synes at være St. Michael.
En sammenligning mellem prædikenfragmentet fol. 2 i AM 237 a
fol. og Mikkelsdagsprædikenen i AM 619, 4° gør det umiddelbart
indlysende at her er tale om nærbeslægtede varianter af én og samme
prædiken. Af englestoffet har 619 og 237 a kun to-tre linjer tilfælles,
idet lakunen i 619 allerede begynder to-tre linjer efter det sted hvor
fragmentet 237 a begynder og først hører op et stykke efter englestoffet.
Men både den lille del af engleafsnittet og den større del af prædikenen
uden for engleafsnittet som 619 og 237 a er fælles om viser en så
tydelig kongruens, at man er berettiget til at tro at engleafsnittene i de
to kilder i deres fuldstændighed har fulgt hinanden ord for ord, sætning
for sætning og afsnit for afsnit med kun ubetydelige afvigelser. Det
turde være overflødigt at fremhæve at ligheden umuligt kan bero på
tilfældighed her hvor prædikenen som helhed sandsynligvis er kommet
i stand ved en parafraserende sammenstykning af forskellige kilder (jf.
Gunnes 1971 pp. 14, 180).
Bortset fra ortografiske varianter er det eneste der skiller prædiken-
teksterne i de fælles linjer af engleafsnittet forskellig konjunktionsbrug i
et enkelt tilfælde (a med pvi at 140,35 - b allz 165,8, lat. Dum PL 76
1255A). I det resterende fællesparti er der knap en halv snes lignende
småvariationer samt et par lidt større (a 143,15 - b 167,24; a 143,15-
16 - b 167,25-26). - De indbyrdes afvigelser mellem de to prædiken-
tekster giver i sig selv ingen sikre holdepunkter for en genetisk priori-
tering, den enkeltstående og ganske ubetydelige afvigelse mellem
teksterne i engleafsnittet hjælper det ikke at betragte ud fra det latinske
forlæg, jf. ovf., og til det resterende fællesparti kender man så vidt
vides intet direkte, fremmed forlæg der eventuelt kunne kaste lys over
variationerne.
Konklusion: de i AM 619, 4° og AM 237 a fol. bevarede partier af
en Mikkelsdagsprædiken med stof indarbejdet fra den gregorianske
engleprædiken er hinanden særdeles nærstående varianter af samme
tekst. Der gives næppe grundlag for at udrede det indbyrdes slægt-