Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 247
221
II
AM 656 I 4to bl. 1-55, er resterne af et håndskrift, som i
fuldstændig tilstand har indeholdt Mariu saga (og Mariu jartegnir) og et
antal apostelsagaer, hvoraf seks er mere eller mindre fragmentarisk
bevaret: Tveggja postola saga Pétrs ok Pals, Jons saga postola,
Mattheus saga postola, Jakobs saga postola, Andreas saga postola og
Thomas saga postola. Alle disse sagaer undtagen Jons saga postola har
nu betydelige lakuner. Håndskriftet, der af Arni Magnus son betegnes
som “Liber vetustus sed mutilus”1, dateres af Kålund til det 14. århund-
redes begyndelse (KålKatAM).
Som håndskriftets bl. 56-62 er anbragt syv blade af langt yngre dato
(o. 1600 iflg. Kålund), som indeholder slutningen af Jakobs saga
postola, hele Bartholomeus saga postola og begyndelsen af Tveggja
postola saga Simonis ok Jude. Disse syv blade er palimpsester, hvis
oprindelige tekst er udskrabet så grundigt at det ikke længere er muligt
at læse noget af den. Marginalnoter i den yngre og ældre del tyder på
at de har befundet sig samme sted i begyndelsen af det 17. århundrede
(se nedenfor), og det er sandsynligt at de syv yngre blade er skrevet for
at udfylde en lakune i det ældre håndskrift2. Det nuværende bl. 56 kan
således have dannet slutningen på den Jakobs saga, hvoraf der kun er
det nuværende bl. 50 tilbage i håndskriftets ældre del; ved sammen-
ligning med den redaktion af sagaen som Unger aftrykker som Jakobs
saga I (Post. Sogur s. 513-21) ses at den tekstmængde der svarer til bl.
50 i 656 og den tekstmængde der svarer til det manglende mellem bl.
50 og bl. 56 er temmelig nøjagtig lige store, henholdsvis 56 og 57 linjer
i Ungers udgave, dvs. at der formentlig netop mangler ét blad af
Jakobs saga mellem det nuværende bl. 50 og det nuværende bl. 56.
Dette blad må altså (ligesom sagaens begyndelse?) formodes at være
gået tabt efter at lakuneudfyldningen var skrevet.
Et lille fragment i Jon Sigur&ssons samling i Landsbokasafn Islands,
JS fragm. 8A, viser sig at stamme fra samme håndskrift; fragmentet, som
kun omfatter nogle få linjer, slutningen af Thomas saga og begyndel-
sen af Andreas saga (passio), har særlig betydning ved at vise den
1 Arne Magnussons . .. håndskriftfortegnelser, København 1909, s. 10.
2 Jfr. C. R. Unger i Postola Sogur, Kristiania 1874, s. xii, note; om teksten på de
yngre blade siger Unger at “de synes at hidrøre fra slette Afskrifter af 645 qv. og 652
qv.”.