Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 65
45
Teksten falder i to afsnit, 1. en prædiken over temaet: forskellige typer
af synder = forskellige typer af sår eller andre legemlige skavanker, og 2.
den egentlige askeonsdagsprædiken “in capite jejunii” med belæringer
om, hvordan man skal te sig i fasten for at få syndsforladelse.
Synderegistret i del 1 (der går indtil “uandyrkligazt” 2r6) er opstillet
efter recepten: jo alvorligere synderne er, desto sværere er de at kurere.
Der er ialt 10 trin på syndens stige:
1. Mangel på den rette tro
- - - - syndsbevidsthed =
2. Tab af det gode rygte =
3. Drab på en kristen trosfælle =
4. Sexuelt misbrug af
kvindelige slægtninge =
5. Hovedsynder3 =
6. Andre synder =
7. Onde tanker af forskellig grad =
8. Sladder af alvorlig karakter =
9. Sladder af mildere karakter =
10. Bekymringer over bagateller =
ulivssår
invaliditet
afhug af lemmer
benbrud
sår ind til benet
kødsår
indre skader
svær spedalskhed
mild spedalskhed
udslet4
Mulighederne for helbredelse er graduerede efter, i hvilken synde-
kategori man befinder sig. For syndere i kat. 1 er der intet håb, men de
øvrige kan kureres ved en konsultation hos “lægen”, dog ikke i alle til-
fælde uden at skavanken efterlader sig spor.
En lignende sammenstilling mellem sår og synd finder man i en prædi-
ken i GnH, hvor det medicinske billede med lægen der helbreder - evt.
med benyttelse af salve - også findes. Der står:
3 De 7 (?) hovedsynder er: superbia, invidia, ira, acedia, avaricia, gula samt luxuria, se
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder (KLNM) VII, sp. 156 “Huvudsynd”.
Tallet 7 synes imidlertid ikke at ligge helt fast i den ældste norrøne litteratur. I de to
homiliebøger nævnes der mindst 8 (Gamal norsk Homiliebok (GnH), udg. G. Indrebø,
Oslo 1931, p. 35 f. ogHomiliu-bok (IslH), udg. Th. Wisén, Lund 1872, p. 61.14 f. Hos
Alkuin er tallet 8, nemlig 6 af de ovenstående (h- invidia) + dgle&i (tristitia) og
veggirn i/tom dyr6 (cenodoxia el. vana gloria), se Ole Widding (udg.), Alkuin De
virtutibus et vitiis i norsk-islandsk overlevering, Editiones Arnamagnæanæ, ser. A, 4,
Kbh. 1960, p. 115-129. Se videre i KLNM VII, op. cit. sp. 158-160.
4 Gradueringen af de tre slags sygdomme i 8-10 fremgår klart af vendingen “sumir
eru likjorair en margiV hriufir en allir kla&sivkir” (lr7-8).