Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 258
232
ring; begge håndskrifter er gennemlæst en gang; desuden er der taget
stikprøver. Jeg har derfor i flere tilfælde afstået fra udsagn om absolut
eller relativ hyppighed af skrivemåder; hvor sådanne udsagn findes
beror de på et skøn.
I de anførte eksempler er opløsning af abbreviaturer kun markeret
ved kursiv når dette kan have betydning for bedømmelsen af den på-
gældende forms eksempelværdi. Det samme gælder skelnen mellem s
og f og mellem r og 2.
1. Palæografi.
a-typen er den karolingiske med ret høj hals.
r rotunda bruges efter o, d (rundt d), 6, b, P, samt alm. efter b og g; i
656 er der dog mange eksempler på minuskel-r efter b, g, p, b og endog
efter d, særlig når disse bogstaver står initialt: gro& setta oc
gzundvalla&a 5v6, prytt 5vl8, brutu 40rl8, 40v3, græéari 40rl3,
pruba 40vl9, \>ræ\a 40vl9, 41r3, drap 43r2.
n trækkes ofte under linjen, når det står finalt.
Der skelnes ikke skarpt mellem v og u; læsningen i eksemplerne fra
656 i denne artikel afViger i mange tilfælde fra Ungers.
y-typen er Spehrs y33 med prik. Der er enkelte eksempler på at
halen på y er gennemstreget: 656 9rl2, 21 ri2, 325 V 3rbl 13rb8.
z-typen synes trukket nogenlunde som et r rotunda; den nederste
tværstreg kan være lidt forlænget til venstre. Bogstavet er forsynet med
to hårstreger, den ene udgående fra et punkt lidt under dets top og
trukket skråt op til højre, den anden udgående fra et punkt lige under
eller lidt til venstre for diagonalstregen og trukket skråt ned til venstre
under linjen. Bogstavet er i sjældne tilfælde gennemstreget, f. eks. hræ6-
az 656 7r3 og lavgSvz 325 V 54ra5 (pi. 2); når det skrives skødesløst, ,
kan det komme til at ligne x, se rez 54ra27.
656 har (i fremmedord) eksempler på bogstavtyper der ikke findes i
325 V: d (lige d) i dni = domini 9r5, dimittis 10r5; latinsk f (f) i effeso
28r8 (men effesum 28rll med insulært f)-
Fordobling af konsonant markeres ved dobbeltskrivning, ved nasal-
streg over m, n eller ved kapitælerne g, n, r og s; ‘kk’ skrives oftest ck,
3 Harald Spehr, Der ursprung der islandischen schrift .. . Halle (Saale) 1929, s. 52
ff. En praktisk oversigt over y-typeme findes i Hreinn Benediktsson, Early lcelandic
Script, Reykjavik 1965, s. 24, n. 7.