Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 77
57
Præs. sg.-formen af koma, kemr, er noteret lg i Ludvig Larsson,
Ordforrådet i de ålsta islånska handskriftema47, og bliver den normale i
håndskrifter fra slutningen af 13. årh. og begyndelsen af det 14.48.
Når man sammenholder dette med konservative træk som n6 bevaret i
syn649 og dativ-formen hugnum (ikke huginum)50, må man ud fra
ortografien konkludere, at AM 655 XI snarere er skrevet sidst i 13. årh.
end efter år 1300. Dette stemmer med den palæografiske datering til
omkring 1300 - og med det indholdsmæssige kriterium, forekomsten af
Ave Maria-bønnen, som fastsatte en terminus post quem ved året 1275.
Nedenfor aftrykkes fragmentet bogstavret, således at der skelnes
mellem r og r rotunda, men ikke mellem rundt og højt s. Tegnene lc og ‘i
gengives med kapitæler (jvf. ovenfor note 27). Der skelnes mellem de to
skrivemåder af ok, sammenskrevet æ (der gengives oc) og den tironiske
note (der gengives oc). Forkortelsestegnet opløses -ir i tryksvag stavelse,
og forkortelsen si (for skal) er opløst skal i overensstemmelse med
former som fraskila lrll, skamt lrl8 etc.
I visse tilfælde kan det være svært at afgøre, hvorvidt der skal læses u
el. v, se f.eks. Ir6 stufana. Her er valgt u i modsætning til K. Gislason.
Øvrige tvivlstilfælde fremgår af noterne.
Sær- og sammenskrivning af ord er så vidt muligt gengivet i overens-
stemmelse med fragmentet. I tvivlstilfælde, f.eks. 1 ri 0 fyrir bera, er
ordene delt i aftrykket.
47 Lund 1891, p. 186, AM 673 A, 4to.
48 G. Lindblad, op.cit. p. 136 og 144.
49 Overgangen n5 >nd i kort stavelse sker iflg. Celander (Om overgangen av d >d i
fornislåndskan och fomnorskan, Lund 1906, p. 57) så sent som i 14. årh. G. Lindblad
daterer den til slutn. af 13. årh. (op.cit. p. 184).
50 Ældste eks. i AMKO på formen huginum er fra AM 519a, 4to af Alexanders saga
(udg. p. 3.9, 3.13, 19.1 etc.). Formen hugnum optræder sporadisk i 14. og endog i 16.
årh., se f.eks. Hauksbok AM 544, 4to af Fostbræ&ra saga (udg. p. 399.22), AM 61, fol.
af Olav den Helliges saga (udg. p. 515.6) og Holm 3, fol. (Reykjaholabok I, udg. A.
Loth, Ed. Am. ser. A, 15, Kbh. 1969, p. 47.4).