Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 85
63
Novem vero angelorum ordines diximus ... - 1256A ... tergamus
maculas pulveris nostri.): - Alle engle siges at være skabt som
åndevæsener (de omtales som sancti illi cælestis patrice spiritus PL
76 1250 C); når de inddeles i 9 skarer (svarende til antallet af ikke-tabte
drachmer) med forskellige navne skyldes det, at hver skare i særlig
grad har fået én funktion (et officium eller munus) betroet; men alle
har dog del i alle funktioner: Sic quippe in illa summa civitate
specialia qucedam singulorum sunt, ut tamen sint communia om-
nium; et quod in se ex parte quisque håbet, hoc in alio ordine totum
possidet. Sed idcirco uno eodemque vocabulo communiter non cen-
sentur, ut ille ordo vocari privato uniuscujusque rei nomine debeat,
qui hane in munere plenius accepit PL 76 1255B-C. De 9 englekor
danner et hierarki, hvori de 7 højeststående flokke altid er stedt for
Gud og aldrig har direkte forbindelse med den ydre verden, men sender
bud hertil gennem de 2 lavest placerede, englene og ærkeenglene, der
kan tage navn efter de skarer hvis ærinde de udfører: Minora vero sunt
quæ mittuntur, majora quæ mittunt PL 76 1255A; . . .ii spiritus qui
mittuntur eorum vocabulum percipiunt quorum officium gerunt PL 76
1254B. Selv de udsendte engle er dog altid inden for Guds rækkevidde,
idet Gud er uden begrænsning (spiritus ipse, qui Deus est, circum-
scriptus non est PL 76 1255B). Gregor fører skriften som vidne på at
der vil komme lige så mange mennesker i Himmelen som der er engle,
og de vil blive fordelt på de forskellige skarer alt efter arten af deres
jordiske fortjenester. Det enkelte menneske bør derfor sørge for at
komme til at tilhøre én af de 9 mennesketyper som der er håb for, men
vel at mærke ligesom englene acceptere at andre kan være højere
placeret i hierarkiet end det selv. - Denne englelære, som Gregor har
æren af at have introduceret for Vesten, er ikke hans egen skabelse,
men først og fremmest bygget på et værk af Pseudo-Dionysios (som
Gregor selv henviser til PL 76 1254B) fra c. år 500: nepi xrjg
oupavta? ispapyiaq; her genfinder man tanken om at englene er rene
åndevæsener eller “intelligenser” (vdc?) og fordeler sig på 9 kor,
hvoraf kun de to nederste, som ærkeenglene udtrykkelig tilhører, har
kontakt med menneskene; fra Augustin har Gregor desuden overtaget
den opfattelse at Gud skabte englene samtidig med den materielle
verden. Jf. Altaner5 1958 p. 434f., Lexikon fur Theologie und Kirche
art. Engel, Gunnes 1971 p. 180.
Med erkendelsen ab expositionis nostræ ordinæ [sic] longe digressi
L