Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 272
242
lignende, formentlig fonetisk, sammenblanding mellem 6r og rS(r)
findes i AM 468 4to (Reykjabok), som dateres til det 14. århundredes
første fjerdedel eller før24.
‘d’ er udeladt i sammensætningerne holltekia 656 41vl0, anlitié 325
V 83va23, vanliga 85val0, vinnlandi 84va7, hanfesti 91va5, frænsem-
is 3ra5, siallgæt 48ral2. Omvendt skrives der Sandliga 656 53v31.
‘lf skrives lb i subst. bjålfi: bialbanvm 325 V 81ra8, bialbinn
81ral6 (men hreinbialfa 74vb5); ‘rf skrives rb i Jferblaz 71va3 (i en
strofe af Sighvatr, StOH 502,5; Sth. 2 har formen jjermlasc, Sth. 4 og
AM 61 fol. berflaz). Skrivemåderne lb, rb for ‘lf, ‘rf, som svarer til en
dialektal udtale der endnu kendtes i dele af Vest- og Nord-Island i
begyndelsen af det 19. århundrede25, optræder sporadisk i håndskrif-
ter allerede før 130026 og bliver almindeligere i det 14. århundrede27.
Det vides ikke hvilken udbredelse dette dialekttræk havde i middelal-
deren; på grundlag af forekomster i diplommateriale har Jon Helgason
udtalt at “it can hardly be a mistake to assume that it belonged
particularly to the northem part of the West and the western part of
the North”28. Det kan være usikkert om lb, rb-skrivemådeme i 325 V,
som optræder i så ringe et antal, repræsenterer skriverens egen udtale
eller er overtaget fra et forlæg. Imidlertid er det værd at bemærke, at
forekomsterne er koncentreret til bl. 71-81, dvs. netop det afsnit hvor
der dukker andre træk op uden sidestykke i håndskriftet i øvrigt eller i
656, som ikke desto mindre snarest må tolkes som skriverens egne
udtaleformer, der her - mod slutningen af håndskriftet - bryder
igennem en ellers omhyggeligt overholdt norm: leingi 71ra21, jfr.
ovenfor s. 236, og fire eksempler på at pron. nokkurr skrives med av og
p på bl. 80-81 og 93, jfr. nedenfor s. 247.
Forbindelsen ‘fn/mn’ skrives oftest fn, men ikke sjældent mn:
saumnubuz 656 47v27, samna 325 V 15rb7, stemndv 57vb26; i 325 V
findes også former med nf: stenfdi 5Iva 13, og med nasalstreg + f, hvor
24 Jon Helgason i Manuscripta Islandica VI, 1962, s. xi.
25 Se f.eks. Jon Helgason i Manuscripta Islandica II, 1955, s. x med henvisninger.
26 Gustaf Lindblad, Studier i Codex regius, op. cit., s. 217-19 med henvisninger.
27 Bjorn K. horolfsson, Um islenskar ordmyndir . . . Reykjavik 1925, s. xxvi.
28 Manuscripta Islandica II, s. x. Et eksempel lidt uden for de her afstukne
grænser er torbskvrd. Islandske originaldiplomer, EdAM ser. A, vol. 7, 1963, nr. 41,
Grenja6arsta6ir (Lingeyjarsysla) 1371.