Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 300
270
Nogle få linjer i 124, bl. 102r-v, stammer fra Problemata og må
derfor antages at være oversat af Grimur Bergsveinsson, men bortset
herfra er det vanskeligt at sige noget om, hvilke historier han har
oversat, og hvilke han har afskrevet eller bearbejdet efter allerede
eksisterende oversættelser. En undersøgelse af hele det overleverede
håndskriftmateriale for hver enkelt historie i 124 ville utvivlsomt
udelukke en del af historierne som værende oversatte af Grimur
Bergsveinsson. For andre historiers vedkommende kunne en undersø-
gelse af denne art nok sandsynliggøre, men ikke bevise, at han er over-
sætteren. Forsøgsvis er nogle få historier blevet undersøgt med
følgende resultat: Historien om Assenath i 124 (bl. 105v-110v)
adskiller sig fra alle andre Assenath-tekster, både i sproglig henseende
og ved at indeholde interpolationer fra Gu&brandsbiblia (se s. 304);
oversætteren kan meget vel være Grimur Bergsveinsson. Historien om
Ahasverus (bl. 112v-116r) er oversat fra tysk, men ikke af Grimur
Bergsveinsson (se s. 305). Niels Heldvad-stykkeme er måske oversat
af ham, idet 124 er det ældste håndskrift, der indeholder uddrag af
denne forfatter (se s. 31 lf.). Endnu et værk, som han er den mulige
oversætter af, skal omtales i det følgende.
Grimur Bergsveinsson har med 124 øjensynligt villet skabe en
islandsk parallel til de i udlandet på den tid så populære samlinger af
underholdende og opbyggelige historier, også kaldet schwank. Den
mest kendte af disse samlinger er Johannes Paulis “Schimpf und Ernst”,
der kom i utallige udgaver og oversættelser i det 16. og 17. årh.6.
Værket har også været kendt på Island, idet dele af det findes oversat
efter en dansk udgave ved Niels Mikkelsen Aalborg, “Joco Seria eller
Skimpt oc Aluar”, København 16257. Skønt adskillige historier i 124
også forekommer i Jocoseria, er de dog ikke oversat derfra, men fra et
6 Johannes Pauli: Schimpf und Ernst. Herausgegeben von Johannes Bolte, I-II,
Berlin 1924 (genoptrykt 1972), se bibliografien i II s. 141ff.
7 Det stockholmske håndskrift papp. 4to nr. 6 indeholder bl. 39, 40 og 385 historier,
oversatte fra Jocoseria (ifølge Godels Katalog ofver Kongl. Bibliotekets fomislåndska
och fomnorska håndskrifter, Stockholm 1897-1900, s. 267, er bladenes indhold nogle
ikke nærmere specificerede “Legender”). Lektor Vésteinn Olason har gjort mig opmærk-
som på, at også en stor del af de i Thott 514 8vo og i IB 745 8vo såkaldte “Æfintyri”
er oversat fra Jocoseria, se Kålunds Katalog over de oldnorsk-islandske håndskrifter i
Det store kongelige Bibliotek, København 1900, s. 369, og Påll E. Olason: Skrå um
handritasofn Landsbokasafnsins III, Reykjavik 1935, s. 164.