Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 275
245
20va26; også i sammensætninger: mat/biorg 325 V 54ral3, agæt/liga
93va23. Intervokalisk findes tt for ‘t’ i nettit 656 20vl8.
Der skrives ofte 6 for ‘t’ i pronomineme vit og paf. vid 656 27vl2,
325 V 21va20, bad 81rb3; i den foransatte bestemte artikel: id 56ra9.
I endelser skrives der oftere d end t, særlig når den foregående stavelse
udlyder på -t: gratid 656 7v4, brotid 12v4, vitad 325 V 45va6, spiotid
46vbll (og spiotidit (!) 54val8), men også ellers: horfid 55vbl3,
nacqvad 62va7, kneid 81 rb 1. “Omvendte skrivemåder”, der viser
overgang t>d i denne stilling er hafit præt. partc. nom. fem. af hejja,
656 17r7, megit 45v29, herat 46v27.
Der skrives g i big 325 V 46vb6 (men ek i samme linje), 88ral3;
omvendt skrives sek = seg (imp. af segja) 54va29. 656 har sik/sic,
ek/ec, etc.
Forbindelsen ‘vo’ efter konsonant skrives nogle gange uden v i 325
V: doldvz 4vb3, davldvz 53ra33 (men dvavldvz 58rb28), davldvzt
82rbl2, davi 56vb6, kavddv 18rbl2. Disse skrivemåder er ikke fundet
i 656 (dvoldvz 12rl4, dvavldvzt 27v23).
Et iøjnefaldende træk ved 656 er at subst. pisi i flertallet af sine
forekomster har metatese: pils lvl7, 10r6, 30r6, 37vl6.24 etc.33.
Dette ord forekommer ikke i 325 V, som imidlertid har metatese af ‘si’
i geilsanvm 54ra31 (og af ‘fl’ i alf = afl 76ral2).
Der er enkelte eksempler på s for ‘z’ foran t og k: æsta 656 3r5 (s
rettet?), æstu 325 V 78rb29, bast 4va5, basta 58vb28, islenskir 48vb9,
brænsk 17ra5. Ved hjælp af skjalderim kan st og sk for ‘zt’ og ‘zk’
spores tilbage til 11.-12. århundrede34.
Omvendt findes af og til skrevet z for (genitivs-)‘s’: himneskz 656
37r21, rikiz 325 V 63ral2, til rædiz 69ral7.
Såvel ‘ts’ som ‘ds’ og ‘ds’ kan skrives z: bloz (= blots) 325 V 53rb5,
knvz (gen.) 56va32, fæzllo 656 4v6, ellz 42rll, lanz 325 V 71va5,
men i gen. sing.-former restitueres dentalen normalt ved tilknytning til
andre bøjningsformer: knvtz 70vb30, landz 656 22rl0, holldz 32r30.
Undertiden restitueres dog galt: spiodz 325 V 54va26. Enstavelsesord
med udlyd på ‘-d’ har altid ds i gen. sing.: guds 656 25r30, lydsins
33 Denne form er også almindelig i (dele af) den islandske Homiliebog, se Andrea van
Arkel, op. cit., s. 69.
34 Se B. Kahle, Die Sprache der Skalden, Strassburg 1892, s. 79, og Ad. Noreen,
Altislåndische und altnorwegische grammatik4, op. cit., § 303,2 med henvisninger.