Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 253
227
30r “laus sid semper deo nostro ih«u christo per ..
37r “{du ert illa vid” (Einar Geirmundssons hånd).
41r “{Dem (!) godum m m (!) sem {Detta bref’ (raderet, alder usikker).
46v “ærligvm manm einarj gehmunsynj er brefit sent”.
Det er ret påfaldende at et flertal af de marginalnoter der kan være
ældre end Geirmundur Herjolfssons ejernotits, er på latin, ganske vist
alle skrevet af de samme to-tre hænder.
III
AM 325 V 4to, et tospaltet håndskrift på 94 blade, indeholder Olav
den helliges saga. Håndskriftet er af Kålund dateret til 14. århundredes
sidste halvdel, jfr. nedenfor, s. 240 og 250-51. Jon Helgason har i Den
store saga om Olav den hellige, 1941 (herefter forkortet StOH), s. 924
ff., givet en oversigt over håndskriftets historie, som bygger på Åmi
Magntissons oplysninger1. Ved hjælp af ultraviolet lys kan man
imidlertid nu læse mere af håndskriftets marginalier end det før var
muligt, og dette betyder at Årni Magnussons oplysninger på nogle
punkter kan præciseres eller korrigeres.
1. Årni oplyser at håndskriftet har tilhørt Årni Gu&mundsson [på
Holl] i Bildudalur (Barbastrandarsysla), men at det fra ham kom til Jon
Erlendsson i Garpsdalur (senere på Kambur i Kroksfjorbur) og derfra
igen til den danske amtmand på Island, Christian Muller. Mellem-
mand i den sidste transaktion var Torfi Jonsson på Flatey, som
“gantadi bokina af Jone Erlendzsyne, lofade honum betalinge fra
Amtmanni, enn hann feck eckert” - disse bitre detaljer har Åmi Magn-
lisson fra Jon Erlendsson selv.
På bl. 94r i håndskriftet står imidlertid en notits, som må vække
nogen tvivl om Jon Erlendssons rolle i denne pinlige sag. Notitsen,
som er stærkt afbleget, gengives her i den udstrækning det har været
muligt at læse den i ultraviolet lys2. Læsningen vanskeliggøres yderli-
gere ved at der tværs over notitsen er skrevet alfabetrækker med mør-
kere blæk. (Linjedelingen er originalens):
1 Trykt i KålKatAM I, s. 555-56; jfr. også Arne Magnussons ... håndskriftforteg-
nelser, 1909, s. 21 og Arne Magnussons private brevveksling, 1920, s. 661-62.
2 Jon Helgason har tidligere læst enkelte ord, StOH s. 925-26.