Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 74
54
fyrir, begge skrivemåder, som dukker op omkring 130033. På den anden
side virker brugen af r rotunda kun efter de runde bogstaver som et
konserverende træk, idet man skulle vente, at rotunda på dette tidspunkt
havde bredt sig til stilling efter b, g og t>34.
Om ortografien kan bemærkes:
Vokalisme. Betegnelsen af æ og æ viser delvis sammenfald mellem de
to lyd. æ skrives med æ el. 9: lækningar 1 r 1, særbir lr5, 10; aubs^ir
1 ri9, l^kna lv8, lækna lvl 1, $t/rif lrl7, kl?6a 2v3. æ betegnes med æ,
? el. 0. Med æ og 9 i f.eks. græba lr6, k^nuw lr2, gl^pi lrlO. fat^kum
2v3, b$ta 2vl9, men med 0 i f.eks. brøb2 lrl4, grøba lrl5, fatøkum
2vl, bø 2vl6. Der er ingen eks. på omvendt skrivemåde 0 for gi. æ.
Sammenfaldet mellem 0 og 9 er helt gennemført. Den fælles notation
er 6 og (sjældnere) o. For gi. 0 (alle eks. anføres): oikumla lr5, 11, ongu
lvl 1, 2v6, giora lv9, gioa&in 2v7; sloKuir 2v6 bis, atgio2&a 2rl, gio2a
2r3, 2v2, go6gio2ningnr 2v7. For gi. 9: vobua lr7, beinfostum lv2, osku
2r7; beinfost lr6, somu lrl3, vobua lv4, -hofnunu/n lvl3.
En enkelt gang bruges digraffen au for 9: {javrf lr20. Dette eks. samt
t>a/ lr3, hvor der anvendes ligatur for diftongen, er de eneste tilfælde,
hvor skriveren har blandet betegnelserne for mono- og diftong.
Teksten er en gennemført i/u-tekst. Kun i ordene Mrøo 2vl5 (skr.
m°) og i allmalogr lv20 finder man -o.
Der er ingen eks. på svarabhakti-vokal.
Konsonantisme. h- er bevaret i forlyd foran 1 og r (der er ingen eks. på
hn-).
Der er ingen spor af palatalreglen, som går mere og mere i glemme-
bogen i løbet af det 13. årh.35. Det foretrukne tegn for den velære klusil
er k, og tegnet c findes kun i konj. ok skr. enten oc eller oc, og i få andre
ord: mioc lv5 (men miok lvl4), uacnar 2vl4, samt i Credo 2vl3 og 18.
Dette gælder også for sk-forbindelsen. Den eneste undtagelse herfra er
33 Resp. Ole Widding, “Håndskriftanalyser”, Opusc. II, 1, p. 67 og Lindblad, op.cit. p.
46.
34 Spehr, p. 126 og Ole Widding, op.cit. p. 67. Ole Widding udtrykker her forbehold
over for Spehrs skematiske regel. Se også EIS, p. 48-49.
33 EIS, p. 78.