Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 305
271
andet dansk værk, der også bygger på Schimpf und Ernst: “Leffnetz
Compass”, København 1613. Denne bog indeholder ifølge titelbladet
en samling “Lærdomme, Atvarsler oc Paamindelser . .. skreffuen af
mange atskillige Bøger met smucke Historier formenget/. . . vdsat aff
Tydsken ... aff Claus Porss ...” (se s. 312ff.). Eftersom ingen af 124’s
historier fra Levneds Kompas er fundet i andre islandske håndskrifter8,
er der grund til at tro, at det er Grimur Bergsveinsson, der har udvalgt
og oversat dem. Det er i det mindste sandsynligt, at han har ejet eller
haft adgang til et eksemplar af Levneds Kompas, og man kan forestille
sig, at det netop er denne bog, som har inspireret ham til at skrive 124.
Pors siger i sin fortale, at han har taget sig for at udgive sin bog af
følgende fire årsager: For det første, for at de, “huem slige høfflige
Historier læss, ... end somme sinde iblant kunde sige smucke høfflige
historier, oc icke altid tale slem Snack ... for det Andet, at ieg ingen
synderlig danske Historiske Bøger haffuer læst, som alle Historierne
haffuer verit høfflige, men forblandet met wtuctige Historier. For det
Tredie, at den fromme Læsere skal see, at den som icke haffuer lærd
Latine, kand oc effter Guds Forsiun oc Villie, finde paa noget. Og for
det fierde og sidste, haffuer ieg taget mig fore at sky druckenskaff, det
meste mueligt kand vere; vil derfor oc icke spilde min tid met
Ørckeløsshed, oc henslide min alder oc gode tid wnyttelig, thi det
lacker dog flux offuer middag met mig, oc imod Afftenen; den slider
sin tid vel, der foruarer sig fra Synd”. Lignende årsager kan jo have
bevæget Grimur Bergsveinsson til at samle de mange lærdomme og
smukke historier, som udgør indholdet af 124.
Mens Pors’ bog er fast komponeret efter emner, er der ingen overord-
net plan at øjne i 124. Her veksler anekdoter og oplysende artikler om
forskellige emner i tilfældig rækkefølge; undertiden er dog flere historier
om samme emne samlet under én overskrift. De hos Pors ofte
omstændelige moralske udlægninger, der følger efter hver fortælling, er
konsekvent - og efter islandsk sædvane - oversprunget i 124. Et enkelt
sted tilføjer Grimur Bergsveinsson dog i en parentes en beklagelse over,
at man i udlandet er så slem til at bande (bl. 115r). Kommentarer i jeg-
form til to historier (157 og 174, se s. 307f. og 310) er sikkert også hans.
Grimur Bergsveinssons bog bekræfter den karakteristik, som Sighvatur
8 Ifølge Vésteinn Olason stammer nogle af eventyrene i Thott 514 8vo (afsluttet
1741) fra Levneds Kompas; det er imidlertid ikke de samme som i 124.