Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 246

220
et eller flere håndskrifters tilblivelse eller tidlige historie kaste lys over
en hel håndskriftgruppe med samme hånd eller af samme skole; dette
gælder en gruppe håndskrifter (med flere forskellige hænder) fra det
14. århundredes 3. fjerdedel, som er blevet lokaliseret til klosteret på
Helgafell4, og en gruppe ca. 100 år ældre håndskrifter der er blevet
henført til klosteret på tøngeyrar, hvor en del af håndskriftproduktionen
synes at have været beregnet for det norske eksportmarked5. I mange
tilfælde, ikke mindst når det gælder håndskrifter fra før 1300, hvor der
ikke foreligger daterede originaldiplomer på islandsk, har det ikke, eller
kun meget tilnærmelsesvis, kunnet lade sig gøre at stedfæste de
håndskriftgrupper der har kunnet konstitueres efter palæografiske,
ortografiske og teksthistoriske kriterier. En nærmere lokalisering af de
skriptorier på Syd- eller Vestlandet (?) som i det 14. århundredes
begyndelse frembragte håndskrifter af så høj kvalitet som Codex
Frisianus og Eirspennill, har således (endnu) ikke kunnet foretages6.
Den håndskriftgruppe, bestående af to håndskrifter med samme
hånd, som skal behandles her, kan kun dateres efter palæografiske og
ortografiske kriterier, eftersom der ikke kan påvises diplommateriale
eller andre håndskrifter med samme eller lignende hånd. Et forsøg på
lokalisering - som dog ikke skal foretages i denne forbindelse - må
først og fremmest bygge på håndskrifternes senere historie og eventu-
elle lighedspunkter med andre skriftstykker fra samme periode, hvis
tilblivelse er bedre belyst.
Det der her lægges frem er en enkelt brik, som stadig ikke har fundet
sin plads i det store og komplicerede puslespil der hedder skriveraktivi-
teten på Island i middelalderen, med dens nærmere fordeling mellem
læge og lærde, mellem institutioner og private. Resultaterne af sådanne
enkeltundersøgelser kan synes beskedne, men jo flere brikker vi har
parat, desto større er chancen for at finde to eller flere der passer ind i
hinanden.
4 Olafur Halldorsson, Helgafellsbækur fornar, Studia Islandica 24, Reykjavik 1966.
5 Stefan Karlsson, “Om norvagismer i islandske håndskrifter”, Maal og Minne 1978,
s. 92-95.
6 En oversigt over skriverkonstituerede håndskriftgrupper gives af Lars Lonnroth i
“Tesen om de två kulturema”, Scripta Islandica 15, Uppsala 1965, s. 65-73; se også
Jonna Louis-Jensen, Kongesagastudier, BiblAM XXXII, 1977, s. 16-26.