Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Blaðsíða 69
49
af citatet er så godt som identisk med fragmentets, nemlig “sva sem uatnit
slokuer elldin, so slokuer olmosan syndina”14.
Der skal ikke gøres yderligere forsøg på at placere fragmentet i
europæisk (irsk/ags.) sammenhæng, endsige lade Columbanus være
den norrøne forfatters inspirationskilde. Han er blot draget frem af glem-
selens mørke, fordi han - og en af ham påvirket15 - er den hidtil eneste
kendte forfatter, der udover den norrøne prædikant giver en detaljeret
opregning af forskellige sygdomme contra forskellige sjælesår. Forfattere
fra de britiske øer synes at have haft speciel forkærlighed for temaet (el.
for at forfatte bodslitteratur)16, og muligvis skal man finde et evt. forlæg
til 655 XI her.
Den anden del af prædikenen er som nævnt den egentlige fasteprædiken
indeholdende de for en sådan sædvanlige opfordringer til at skrifte, faste,
være god mod de fattige, give almisser og overholde de daglige tide-
bønner - 7 ialt (2vll)17.
14 Ole Widding, op.cit. p. 88.22-23. Jvf. samme p. 89.35-36: “Sicut aqua extinguit
ignem, ita eleemosyna extinguit peccatum” (Samme forfatter og citat i GnH, p. 16.22-
23). I den norrøne litteratur er citatet desuden fundet i prædikenen De ammonitione bona,
GnH, p. 66.12-13, i Jons kristenret, kap. 39 (Norges gamle Love, udg. Keyser og Munch,
II, Chria 1848, p. 366), samt i et fragment af en oversættelse af Gregors 20. homilie, udg.
af H. Bekker-Nielsen: “Et overset brudstykke af en af Gregor den Stores homilier”,
Opuscula 11,1 (Bibliotheca Amamagnæana XXV, 1, Kbh. 1961, p. 43.17-19).
Uden for Norden er citatet observeret hos Honorius Augustodunensis, Speculum eccle-
siæ, In capite jejunij, Migne PL 172, col. 877, og hos en munk ved navn Cummeanus, se
Wasserschleben, op.cit. p. 461. (Han præsenteres yderligere i note 15).
15 Et Poenitentiale Cummeani indledes med de samme ord som de ovenfor citerede
(Wasserschl. p. 460-61). Det er uklart, hvem denne Cummeanus er, om det er én med
tilnavnet “den lange”, der levede 590-662 (Lex.f. Theol. u. K. III, sp. 107 “Cumian”),
eller om det er én der levede i klostret Bobbio (som Columbanus havde grundlagt) i beg. af
700-tallet (sål. Wasserschl. p. 64).
16 F.eks. Beda ogEgbert, se Wasserschl. p. 37-52 ogEgberts Poenitentiale, samme p.
231; Lex.f. Theol. u. K. II, sp. 802-05, “Bussbiicher”.
17 Norrøne paralleller hertil er Jons saga Ogmundarsonar (Biskupa sogur I, udg. G.
Vigfusson, Kbh. 1858, p. 165 (cit. efter O. Widding, “Ave Maria eller Mariuvers i norrøn
litteratur”, Maal ogMinne 1958, p. 5): “Hann bau5 hverjum manni at kunna pater noster
ok credo in deum, ok minnast sjo sinnum tiSa sinna å hveijum degi, en syngja skylduliga
hvert kveld, adr hann sofnadi: credo in deum ok pater noster”, samt Reykjaholabdk II,
udg. A. Loth i Ed. Am. ser. A, 16, Kbh. 1970, p. 427.20: “bar skylide syngiazt briar
messvr med avllvm siav dagthidvm hverm bridiv dag.”
Opuscula VII - 4