Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Side 25

13
på tryk38. Herudover kunne Jon Helgason bringe den forskningsmæssige
nyhed, at flere af Gu&brandur Jonssons rekonstruerede codices som
Eggen nu udnyttede, kunne identificeres som værende med den
islandske skriver Jon f>orlåkssons hånd. Hidtil havde forskningen kun
haft kendskab til gradualefragmentet AM 80b, 8° - hvor kolofonen
ligefrem oplyser at Jon E>orlåksson har skrevet dette håndskrift, som
Bjarni Ivarsson lod skænke til klosteret Munkaftverå (EyjafjorSur) i
147 339 - og til gradualefragmentet AM 266, 4° som Magnus Mår
Lårusson i 1958 kunne påvise også var skrevet af Jon t>orlåksson, kort
23.12), Lux illuxit.. . Lux est rtobis (til Hallvards fest 15. 5), Exultet in gloria (til
Ægidius’ fest 1. 9), Mera promat uranica (til Leonards fest 6. 1 \),Eia christi concio (til
Cæcilias fest 22. 11), O mira domini pietas (til søndagen i Epifani-oktaven) og
Resurrexil leo fortis christus fracta lege mortis (til påskesøndag). Jfr. nedenfor note 38. -
Ved katalogisering og udgivelse af sekvensmateriale er henvisninger iWAnalecta hymnica
medii aevi I-LV, Leipzig 1886-1922, at foretrække fremfor henvisninger til U. Chevaliers
Repertorium hymnologicum I-VI, Louvain-Bruxelles 1892-1921, se Wolfgang Irten-
kaufs principielle bemærkninger hertil i artiklen “Zur Katalogisierung handschriftlichen
Sequenzen-Materials” i Codices Manuscripti 1, Wien 1975, s. 22-25.
38 Samme år som Eggens udgave af sekvenserne udkom, udgav Lilli Gjerløw Ordo
Nidrosiensis Ecclesiae (Ordubok) (= Libri Liturgici Provinciae Nidrosiensis Medii
Aevi II), Oslo 1968, hvori nogle fragmenter i Acc. 7 omtales, bl.a. “the most important
Icelandic missal fragment, called Codex Scardensis or Missale Scardense, penned c.
1450 . ..”, se s. 104. Endvidere omtales nogle sekvensfragmenter i Acc. 7, se s. 431-33.
39 “Jon borlaksson hefir skrifat fessa bok; En hana liet giora biarni son Junkæra Juars
holms; og hann gaf hana J<u>ngfru Mariu ad munkafmeraa . . . hefir fyrr skrifadr biame lyst
bessa bok fysta enn hann bio aa medalfelli i kios sudur. . . Anno domini M. quadringente-
simo septuagesimo tercio. bidit fyrir biama munkar.” - Kolofonens fulde ordlyd har Kr.
Kålund aftrykt i “En kontrakt med jomfru Marie” i Småstykker 1-16 (= STUGNL
XIII), København 1884-91, s. 127-30. Facsimile af fragmentets recto- og versoside
findes i nedennævnte artikel af A. Hammerich. Om kolofoner i islandske håndskrifter
henvises til Stefan Karlssons artikel “Skriver” i Kulturhistorisk leksikon for nordisk
middelalder XV, København 1970, sp. 698-700.
Selve gradualefragmentet AM 80b, 8° indeholder slutningen af et troperet Agnus
Dei og det meste af Credo (Symbolum Niccenum), begge med tostemmig sats. Fragmen-
tets tostemmige Credo er undersøgt af A. Hammerich i “Studier over islandsk Musik”,
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1899, København 1899, s. 273-316,
især s. 293-303, med transskription af Credo. En transskription af såvel Agnus Dei som
Credo giver Bjarni borsteinsson i Islenzk Pjodlog, København 1906-09, se s. 147-55;
flere steder har B. borsteinsson dog misforstået eller fejllæst den latinske text. Også R.
A. Ottosson behandler fragmentets tostemmige Credo i artiklen “Diskant (discantus)” i
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder III, København 1958, sp. 105-07.
Senest er AM 80b, 8° omtalt af Nils Schiørring i “Flerstemmighed i dansk middelal-
der”, Festskrift Jens Peter Larsen, København 1972, s. 11-27, især s. 14.