Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Side 71
51
for deres sjæls frelse - og det er muligt, at en af liberaliseringerne netop
har været nedsættelse af tidebønnernes antal20.
I den norrøne litteratur findes der to andre prædikener til askeonsdag,
begge med overskriften “In capite jejunii”, nemlig i resp. IslH, p. 61-64
og GnH, p. 73-77. De tre tekster har iøvrigt intet andet fælles end emnet.
Kålunds steds- og tidsfæstelse af fragmentet som islandsk og fra ca
130021 kan den følgende palæografiske og ortografiske beskrivelse kun
bekræfte. Alene indholdet af teksten i den nuværende form tillader ikke
en ældre datering end 1275. Der står i slutningen af prædikenen: “madr
af bø huerium drottins daga imilluw . . . hafa (haft?) golldit fyrir paska
roma skatf oc sua lysitoll. Bio&a skal hum madr kenni manni at syngva
fyrir honum Pater notfer oc Credo in åeum. oc Aue maria” (2vl6-18).
Bestemmelsen om at betale “roma skattr” blev indført med biskop
Arnes Kristenret i 127 5 22, og i samme lovbog optræder mariabønnen
sammen med credo og pater noster som obligatorisk lærdom. Indtil da
havde kun de to sidstnævnte bønner været pligtige23. Længere tilbage
end 1275 kan man alene af den grund ikke komme24.
Om palæografien kan bemærkes:
Der anvendes uncialt d, undtagen i tre tilfælde, nemlig de latinske
sætninger på bl. 2v: åeum 1. 13, Credo, åeum 1. 18 (men credo m. uncial
1. 13).
20 Se f.eks. KLMN XVIII, “Tidegård”, sp. 256-257, hvoraf det fremgår, at der “i
detaljstrukturen” er forskel på det monastiske og det sekulære officium, men det fremgår
ikke her, om de 8 resp. 7 tidebønner er én af de forskelle.
21 Kålund, Katalog II, p. 61. Fragmentet er før udg. af K. Gislason i Um frum-
parta islenzkrar tungu i fornold, Kbh. 1846, p. LXXI-LXXVII. Her gives der ingen
datering af teksten. Desuden er frgm. nævnt af D. A. Seip blandt hss., der dateres til ca.
1300 og lidt efter (Palceografi. B. Norge og Island. Nordisk Kultur XXVIII B, Sth. Oslo.
Kbh. 1954, p. 88). Sidst er det omtalt af Ole Widding i “Håndskriftanalyser”, Opusc. II,
1. Bibliotheca Arnamagnæana XXV, 1, Kbh. 1961, p. 72.
22 KLNM XIII, “Peterspenge”, sp. 251.
23 Ole Widding, “Ave Maria eller Mariuvers i norrøn litteratur”, Maal og Minne
1958, p. 2, med henvisning til stedet i Arnes Kristenret (NgL V, 21).
24 Det ældste årstal man kunne komme frem til, er 1269, som er det år Skipan Ama
biskups sættes til i Diplomatarium Isl. Heri påbydes der undervisning i Mariuvers. Ole
Widding anser imidlertid denne datering for at være for tidlig. Han vil datere Skipan . . .
til henimod Ames dødsår 1298 (op.cit. p. 2).