Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Side 208
182
dessum sogum er su spå jafnabarlega bundin hofubskelinni, a5 hun eigi
eftir a5 valda dauba tiltekins fjolda manna, og bessi spå rætist begar
spekibamib kemur upp um saurlifib. Friblaflokkurinn sem tekinn er af
li'fi er så mannfjoldi sem dau5a var spå5. Uppljostrunin er oft samfara
råbningu einhvers fyrirburbar fyrir hofbingja bann, sem konumar å.
Mannskabaspå hofubskeljarinnar, åsamt tolu hinna feigu, kemur ekki
fram i syrlenzka ævintyrinu, sem hefur abeins einn feigan fribil. En
betta er aubsæilega heldur litilsverb åvontun um leib og {>ess er gætt,
a6 snåbinn verbur aftur ab skorpnabri hofubskel å jreirri stundu sem
ætlunarverki hans er lokib. Af bessu verbur samband upphafs og endis
jafn gloggt og spåin hefbi verib tekin fram. rietta band milli endanna
gerir spekingasogur bæri sem nu er rætt um, likt og snibnar til
umgerbar um abrar fråsagnir um vizku. rivi væri varhugavert ab visa
beim skyringarkosti å bug, ab syrlenzka ævintyrib geti verib sett saman
af tveimur sogum um åjiekka spekinga, auk beirra sagna sem speki-
drengurinn er låtinn segja hofbingjanum.
Vibar en i umræddum sogum kemur bab minni fram, ab vitringur
ljostrar upp otnih'fi kvenna meb dularfullum hætti eba meb råbningu
einhvers fyrirburbar. Ein mynd bessa minnis er su, ab vitringi verbur å
ab hlæja ab manni, sem hann sér låta vel ab konu sinni, en hann veit
honum otrua. Vitringurinn kemur upp um konuna, begar hann segir
hlåtursefni sitt. riess håttar er marmennillinn i Hålfs sogu og marbend-
ill islenzku bjobsogunnar, og hib sama er t.d. sagt af brezka toframann-
inum Merlin. I indverskri sogu hiær fiskur (fiskar) ab einhverri tiltekt
konu, eba ab manni hennar. Hann leitar sér bå skyringar hjå spekingi,
sem ræbur af bvi framhjåhald konunnar. riessi spekingur er jafnan
stulka i indverskum fråsognum. Borinn saman vib indversku soguna fer
marmennill bæbi meb hlutverk spekings og fisks.
Sogur um uppljostrun framhjåhalds eru algengar, og langoftast er
bess ekki getib ab spekingurinn hafi borizt i heiminn meb yfimåttur-
legum hætti. Synilegt er, ab sogur meb hvorumtveggja bessum minnum
muni vera nokkub gamlar, og bess eru oefanleg vitni, ab fråsagnir af
furbum fæddum spekingum sem ljostrubu upp hordomi drottninga hafa
verib å sveimi i Austurlondum nålægari um bab bil sem krossferbir
hofust14.
14 Krappe, tilv. rit, bis. 353-354.