Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1979, Qupperneq 299

269
ingen vidnesbyrd om litterær virksomhed fra hans side, og breve fra
hans hånd synes ikke at være bevaret1. Derimod findes hans egenhæn-
dige underskrift to steder på præsterne i Borgarijarbarhérabs hyldings-
brev til Frederik III, 16. maj 16492 (Rigsarkivet, Island, Færoe og
Grønland nr. 44,2). Underskriften på hyldingsbrevet er med samme
hånd som ejemavnet i Problemata et Proverbia moralia, se faksimilerne
efter s. 270.
124 er således med sikkerhed skrevet af præsten Grimur Bergsveinsson
på Garbar3. Håndskriftet er blevet til i årene 1635-1669; 1635 er
terminus post quem, eftersom 124 indeholder en afskrift af nogle eks-
cerpter af Hauksbok, som Bjom Jonsson å Skarbså udfærdigede i
1635-36 (se s. 285). Den yngste af de danske kilder, der kan påvises at
være benyttet i 124, udkom i 1634 (Niels Heldvad, se s. 311 ff.).
Muligheden af, at en dansk bog fra 1660 er benyttet i 124, er omtalt s.
301 f.
Grimur Bergsveinsson har såvidt vides ikke været i Danmark. Han
er ikke nævnt blandt de islandske studenter i København i årene 1615-
284. Da påskriften i Problemata er fra det år, han fik præstekald og
vistnok også sønnen Jon (se s. 272), har han sikkert erhvervet sig denne
bog på Island5.
Den omstændighed, at Grimur Bergsveinsson har ejet en af de
danske kilder til 124, sandsynliggør, at 124 ikke er en afskrift, men et
originalt arbejde fra hans hånd, således at forstå, at han fra forskellige
kilder, islandske og danske, har udvalgt enkelte historier, afskrevet,
oversat eller bearbejdet dem.
1 I Hannes £>orsteinssons Ævir lær6ra manna (håndskrift i ftjo&skjalasafn, Reykjavik)
oplyses det, at der findes en “bréfse6ill” af Grimur Bergsveinsson i biskop Brynjolfur
Sveinssons brevbog AM 271 fol. nr. 158. Brevet er imidlertid ikke i original.
2 Denne oplysning skylder jeg lektor Stefan Karlsson. Brevet er mærkeligt nok ikke
medtaget i Jon horkelssons udgave af Skjol um hylling Islendinga 1649 viS FriSrik
Konung hriSja (Sogurit XII), Reykjavik 1914.
3 Grimur Bergsveinsson og hans familie er omtalt i følgende ikke-trykte værker:
Hannes t>orsteinsson, se n. 1; Jon Halldorsson: Yferferd Skålhollts-Stiftes edr Stutt
Agrip Skålhollts-Stiftes Presta sidan Reformationis Tima, Rask 55, s. 236f.; Sighvatur
Grimsson Borgfir&ingur: Prestasogur, Lbs 2363 4to.
4 Bjami Jonsson: fslenzkir Hafnarstudentar, Akureyri 1949.
5 Bogen må således i en årrække have været på Island. Det vides ikke, hvornår eller
under hvilke omstændigheder den er kommet tilbage til Danmark. Den har siden tilhørt
præsten Jacob Chr. Lindberg (1797-1857, se Dansk biografisk Leksikon XIV s. 366ff.),
der har skrevet sit navn på dens første side.