Ný félagsrit - 01.01.1847, Side 23
UM SKAXTA!S\ A ISLAJNDI.
25
ari; endá er og óhvikulleiki þessi sjálfur léttvæg
ástæöa, því gjaldendum er þa?> til lítilla nota, þó þeir
viti íiieb vissu fyrirfram hvata skatt þeir eiga a?)
gjalda á ári hverju, þegar mikill hluti þeirra hefír
ekki annab gagn af því, enn aö sjá ineb vissu fyrir-
frain, ab honuni verbur ómögulegt ab gjalda þab sem
ákvebib er; en jafnframt kviknar hjá þeim og mörg-
uiii öbrum gremja útaf því, ab margir abrir greibi
ekki ab tiltölu annab eins til almennra þarfa, svosein
þeim bæri eptir efnum og ásigkonmlagi. Sama máli
er ab gegna um skattatökuna, því þegar gjaldib er
einfult og fast ákvebib í hverju einstöku tilfelli, þó
þab sé ekki óbreytanlegt, þá verbur óhægbin, sem af
teksf, svo li'til, ab hún sætir engu.
þess er enn framar getib, ab skattinn eigi ab
leggja á svo, ab hann framar bæti hugarfar manna
og sibgæbi, enn spilli, er þá helzt litib til þess, ab
gjöldin eru bygb á framtölu alþýbu sjálfrar, og halda
menn ab þar í sé fólgin óumflýjanleg freistíng til
órábvendni og ósanninda, þ. e. til tíundarsvika. því
verbur ekki neitab, ab þegar alþýbleg gjöld eiga ab
vera komin undir skýrslu manna sjálfra um þá eign,
þ.ær tekjur, eba þá hluti, sem þeir eiga ab gjalda af,
þá er mikii freistíng í því fólgin, til þess ab koma sér
undan meira eba minna af gjaldinu, meb því ab segja
rángt til; en þá er þess ab gæta: ab þessi annmarki
verbur minni enn hinn, þegar ekki verbur fundin betri
undirstaba gjaldsins, enda hafa og,stjórnir nærfellt í
öllum löndum orbib ab leggja slík gjöld á, sem skot-
izt verbur undan meb ósannri framtölu; ab slíkir prettir
og órétt framtala eru ekki svo sibum spillandi,, sein
menn mættu ætla, eptir þeirri hugmynd, sem menn