Ný félagsrit - 01.01.1847, Side 146
140
YEHZLUNARMAL F/EREVINGA.
er ei hægt aí> fá fulla vissu um, hvort þaö se vilji
skynsanua manna á eyjtinum ab verzlanin se látin laus
eba ekki. Færeyingar eru, sem vonlegt er, alltaf ab færa
sig lengra uppá skaptib í kröfuin sínutn til stjórnar-
innar, og berja því alltaf vib, aö verzlan þeirra se
einokub; láta þeir í vebri vaka, aö kröfunt þessum
inuni linna undir eins og verzlanin verbi látin laus,
en vera kynni ab þeiin brygbist herfilega von sú, er
þeir hafa uni árángurinn af verzlunarfrelsinu.
Finkuni held cg ab þab sé mikil villa, ab hugsa
aö vöruaflinn muni aukast, svo nokkrum mun sæti,
jafnskjótt og verzlanin verbur frjáls; þab mundi ekki
geta oroiö fyrr enn sniámsaiiian og á launguin tíma,
svo ab, ef vöru-aflinn þætti of Iítill nú seni stendur
fyrir frjálsa verzlun—en eg held ekki hann sé oflítill
— þá mundi hann ekki aukast svo mikií) nm hin fyrstu
8 eba 10 ár, aí> hann yrbi nógur. Allt til þessa hefir
nærri því enginn kostur verib á, aö nudda Færeyíngum
til ab vera á þiljuskipuin nokkub lángan tima; þeir
hafa ekki þol til þess, svo eg held þab muni aldrei
verba inikib úr fiskiveibum fyrir þeim, og eg efast
uin, aí> kaupnienn frá Kaupmannahöfn muni nokkurri-
tima senda fiskiskip til Færeyja fremur enn til Islands.
Meban búnabarhættirnir standa í saina horfi, mun ullar-
varníngurinn ekki heldur aukast inikib, þó frjáls
verzlan komist á, og, eins og eg sagbi ában, mun
ei þurfa ab ætlast til ab verzlunarfrelsib hæti bún-
abarháttuna. Færeyíngar inundu ab vísu fá meira fyrir
ullina, en ininna aptur fyrir peisurnar, svo þetta niundi
jeta sig upp ab lokununi.
Hin virbulega nefnd hefir þvínæst minnzt á stein-
kola-námurnar; en þab má vera hverjum manni aubsætt,