Ný félagsrit - 01.01.1847, Side 183
ymiI.1T llO.NDA-Ul SKAl'All. lííó
og er lier þó tekiö dæini af meðalbónda á bentugu bvli,
því niargur býr vi& minni efni og fleiri óinöguin
bundinn. Veit eg, ab finna má ab því, ab her se
reiknub leiga af ölluin peningnum, eins og bóndinn
eigi ekkert af honum sjálfur, en bvort heldur bann
á bann allan, eba nokkuíi af honuin, ber honuni ávöxtur
fjár síns eins og ö&ruin, enda er ber ekkert ætlab
fyrir ábyrgb fjárins ne vanhölduin, sem opt eru þó
talsverb; sania er afe segja uni bús áhöldin: alfært
niun þab bú ekki heitib geta, seni ekki hefir 100
specia virui í allskonar bús-áhölduiii, og enginn niun
vilja Ijá þau öll, og ábyrgjast sjálfur fyri, skenimdum
og fyrníngu, fái hann ekki 10 af bundrabi í leigu.
Vetrar-afli vinnumannsins getur or&ií) gó&uni niun
frekari, þeirra, er annabhvort róa á Suburnesjum, e&ur
í vöbusela og hákarlavci&ar á Strönduni, en þab nær
ekki til þessa- reikníngs, sein gjörir rá& fyrir útró&ri
undir Jökli. Hinsvegar kynni sumuin þykja of lítib
reiknab framfæri fólksins í útgjalda-reikníngnuin, en
því fæ eg ekki sainsinnt. Mi&dagsver&ur karlmanns
telst uin vikuna, þar sem kallab er vel veitt, 5 pund
af fiski og braubi og 2 pd. — ví&a ekki nema 13/í
og sumsta&ar 1 'U pd. — smjörs ; þetta eru 6V2 fiskur;
nú hefir niálaniatur lengstuiii talinn verib jafn mib-
dagsverbi, verbur þá vikuskamturinn ekki neina 13
fiskar, eru því eptir 2 fiskar fyrir kaff'e og önnur
afbrygbi einstöku sinnuni. þó eg enn frenuir taki
dæmi af útró&rármanni vestanlands, er honuni hvergi
ætla& meira, svo mér sé kunnugt, enn svari 12 til 13
fiska á viku hverja, en ví&a minna. þa& hefi eg heyrt
gó&a búmenn segja, aö vart iiiundi hlynnindalaus bú
fá sta&izt vel, sízt til a& hafa nokkrar afgángsleifar,