Ný félagsrit - 01.01.1847, Side 239
FRETTIR FRA HEKLU.
259
yfirhöfub a& tala ekki vera jafn-hættulegur, sem í því
tvævetra. þaí) er og skiljanlegt, ab því fe, sein vet-
urgainalt eba á annan vetur gekk úti á öskunni í
fyrra, niuni ab tönnuin hættast vera.
þar á er enginn efi, ab í þetta sinn er gaddurinn
yfirhöfuö a& tala iniklu ineiri og hættulegri enn í
fyrra, þó inikiö væri þá af honum sagt. Mestur mun
hann þá hafa verib í Flóanum í Arnessýslu, a& sögn
þeirra manna, er vit höfbu á honum.
Vissasta og greinilegasta lýsíngu á gaddinum —
einsog hann var í haust á ofanverbum RángárvöIIum
og í Landmannahrepp, í veturgömlu og tvævetru fé —
hefi eg fengiö hjá Röbvari bónda Tomassyni á Reyni-
felli, sem einna mesta reynslu hefir fyrir sér í þessu
tilliti, þar hann hefir skoéaf) fé og brotiö úr því gadd
— samtals hálfu sjöunda Imndrafii — á 19 bæjum.
Hann hefir sagt mér, aí) allur þorri hins veturgamla
og tvævetra fjár á þessum bæjum hafi haft gadd.
Gaddinum í veturgainla fénu lýsir hann svo: at> nib-
urúr jaxli þeim, er næstur er hinuin efsta í höfut-
beininu, sé standur, hérumbil XU þumlúngs lángur, og
þraungt skarb þarámóti ofaní kjálkajaxlana, á sumuin
kindum svo djúpt, ab lægS sé komin í beinié og hold-
geirann. En í tvævetra Fenu lýsir hann gaddinum
svo: aö 3 fremstu jaxlarnir í höfutbeinitiu standi
ekkcrt niburúr góminuin, og sé svo meyrir, ab tálga
megi. Fyrir ofan þessa jaxla komi stallur, hérumbil
XU þumlnngs hærri, er nái yfir 3 jaxla, sein allir sé
jafnháfir og venjulega harbir; þar fyrir ofan komi
standur, eins lagaéur og áímr er frá sagt í veturgamla
fénu; jaxlarnir í kjálkanum sé lagatir eptir jöxl-