Tímarit Verkfræðingafélags Íslands


Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.12.1967, Qupperneq 93

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.12.1967, Qupperneq 93
TÍMARIT VFI 1967 91 the coils are much colder than the stored fish, water molecules will leave the fish and condense on the coils, covering them with ice and reducing their efficiency. This situation will arise if the store is repeatedly warmed up by the door being opened — colder coils will be needed to bring the temperature down again to the desired level. Again, if the fish is brought into the store from the freezer at a higher temperature than the store or, worse, if wet fish are placed into the store to freeze there, the store temperature will rise and rapid drying will occur. Drying can be kept to a minimum by having as big an area of cooling coils as possible. The best way to achieve this is to have a jacketed store, where the whole wall and ceiling act as coolers. This reduces the temperature differences between cooler and fish. Also the doors should be opened on as few occasions as possible, and only fish frozen to a low temperature should be brought in. A refrigerated air-lock, or an air curtain to minimise the entry of warm air, help to prevent the fish from drying out. Otherwise deterioration of the product is serious and rapid. Summary Various conditions of freezing and storing fish are described, and their advantages and dis- advantages discussed. The lower the tempei'ature of storage is, the longer a fish will keep. A temperature of —30°C is recommended for practical purposes. Fish containing fat do not keep as long as non-fatty fish, because the fat becomes rancid during cold-storage and then has a disagreeable taste. The length of time that a non-fatty fish can be stored depends on the species. It has recently been found that fish can be successfully stored at about — 2°C for short periods provided that they are just cooled to —2°C and not first frozen to low temperatures and warmed up to —2°C. Quickly-frozen fish tend to be slightly better than slowly-frozen fish, but storage temperature is more important than rate of freezing. Using liquid air to freeze fish can give a satis- factory product if the fish is frozen in the vapour at —30° to —60°C. However, freezing by direct immersion in the liquid is not recommended because the fish break up. Dipping the fish in solutions of polyphosphate before freezing reduces the amount of fluid which is lost after thawing, but does not prevent the other kinds of deterioration from taking place. Freezing fish before “rigor mortis” may give a product with a rather dark flesh, but the quality is very good. If the fish is frozen whole (intact) a good product is always obtained, but if pre-rigor fillets are frozen, they may be tough to eat after thawing and cooking, so it is not recommended to freeze fillets in this way. If fish dry in the cold store, they become tough and rancid. Drying can be prevented by wrapping the fish or by covering with a layer of ice. The speed with which this layer disappears from the surface depends on the design of the cold store. This paper was prepared as part of the programme of the Ministry of Technology. The author wishes to thank Hjalti Ein- arsson for the Summary. Crown Copyright Reserved. Útdráttur Frysting og geymsla á fiski eru ræddar frá ýmsum hliðum og kostir og ókostir taldir upp. Því lægri sem geymsluhitinn er, því meira verður geymsluþolið. Mælt er með —30°C, sem hæfi- legum geymsluhita. Feitar fisktegundir geym- ast skemur en magrar tegundir, þar eð fitan þránar í frosti og óbragð kemur af fiskinum. Geymsluþol magurra fisktegunda er mismun- andi eftir tegundum. Nýlega hefir komið í ljós, að geyma má fisk nokkurn tíma með því að kæla hann niður í —2°C, en sami árangur næst ekki, ef fiskur er frystur og frosni fiskurinn síðan látinn hitna upp í —2°C. Hraðfrystur fiskur er lítið eitt betri en hæg- frystur fiskur, en geymsluhitinn er mikilvæg- ari en frystihraðinn. Frysting í fljótandi lofti getur gefið góða vöru, ef fryst er í úða við —30° til —60°C. Hins vegar er ekki lagt til að fiski sé sökkt niður í fljótandi loft, þar eð þá vill hann brotna í sundur. Ef fiski er difið í upplausn af polyfosfötum á undan frystingu, minnkar safatapið við upp- þíðingu, en það hindrar ekki aðra gæðarírnun. Frysting á fiski fyrir dauðastífni getur haft þær afleiðingar, að flök verði dökk að lit, en að öðru leyti eru gæðin mjög góð. Heilfrysting gefur alltaf góðan árangur, en flök, sem fryst eru fyrir dauðastífnun, geta verið bragðseig eftir uppþíðingu og suðu. Það er því ekki lagt til, að flök séu fryst þannig.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278
Qupperneq 279
Qupperneq 280
Qupperneq 281
Qupperneq 282
Qupperneq 283
Qupperneq 284
Qupperneq 285
Qupperneq 286
Qupperneq 287
Qupperneq 288
Qupperneq 289
Qupperneq 290
Qupperneq 291
Qupperneq 292
Qupperneq 293
Qupperneq 294
Qupperneq 295
Qupperneq 296
Qupperneq 297
Qupperneq 298
Qupperneq 299
Qupperneq 300
Qupperneq 301
Qupperneq 302
Qupperneq 303
Qupperneq 304
Qupperneq 305
Qupperneq 306
Qupperneq 307
Qupperneq 308
Qupperneq 309
Qupperneq 310
Qupperneq 311
Qupperneq 312
Qupperneq 313
Qupperneq 314
Qupperneq 315
Qupperneq 316
Qupperneq 317
Qupperneq 318
Qupperneq 319
Qupperneq 320
Qupperneq 321
Qupperneq 322
Qupperneq 323
Qupperneq 324
Qupperneq 325
Qupperneq 326
Qupperneq 327
Qupperneq 328
Qupperneq 329
Qupperneq 330
Qupperneq 331
Qupperneq 332
Qupperneq 333
Qupperneq 334
Qupperneq 335
Qupperneq 336
Qupperneq 337
Qupperneq 338
Qupperneq 339
Qupperneq 340

x

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Verkfræðingafélags Íslands
https://timarit.is/publication/860

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.