Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1878, Qupperneq 54

Skírnir - 01.01.1878, Qupperneq 54
54 ENGLAND. því hóti. Hitt má hcldur œtla, aK þcim hati fjölgaft, þar sem skýrslur löggæzlumannanna sýna það berlega, aS drykkjuskapur hctir ár af ári farifc vaxandi í öllum löndunum, þrátt fyrir það aí alþýÖunni og flestu verkmannafólki hefir hjer, sem víðar, orhift þyngra um atvinnu á seinni árum og vinnulaunin hafa veriS sett niíur. Hins þarf ekki aS geta, aS ofdrykkjan cr jafuan glötunarvcgur þess fólks — sjerílagi í stórborgunum og í höfuSborginni — sem ratar í svo mikiS volæSi, aS mönnum þykir keyra fram úr öllu, sem dæmi finnast til í öSrum löndum álfu vorrar.1 — llinsvegar stendur allt meS sömu einkunnum á *) þegar menn lesa lýsingu á einn fátækrahverfinu í Lundúnum, sem liggur við Tempsá og Shadwell heitir, í ferðabók eptir ágætan frakkneskan rithöfund, Taine að nafni, og sjer, hver eymd, andlegt volæði og fullkomin afmyndun alls ens betra í mannseðlinu á hjer heima, þá má manni koma í hug annar staður er neðar liggur, því þeir eru flestir hinir fordæmdu þessa heiras, sem hjer búa. „Jeg hefi“, segir Taine, „sjeð bústaði fátækra manna í Massilíu, Ant- werpen og París, en hvað eru þeir á móti fátækrahverfunum í Lundúnum? ... I Shadwellstræti úir og grúir af þjófum og alls- konar afiiraki, sjerílagi af kvennþjóðinni. Út um kjallaraglugga óma hljóðfæri, sem láta illa í eyrum, og þegar inn er litið, situr fólk við ölföng, og stundum sjer maður svertingja út í horni, sem leikur fíólín, cn ölvaðar konur dansa á gólfinu og í kring við veggina eru óuppbúin rúm eða bæli. Jeg staðnæmdist í 10 mínútur fyrir framan einn kjallarann, og á mcðan jcg stóð þar, komu í þxjú skipti riðlar af drukknu fólki út í dyrnar, og gekk þar ekki á öðru enn hrakyrðnm og handalögmáli. í einum hnappnum stóð ölvaðnr kvennmaðnr, blóðug í andliti og háhrínandi, og vildi ná hefndartaki á einum karlmanninum. Að háreystinni flykktust þá fleiri og fleiri úr nágrenninu, sem gerðn skop og sköll að því sem fram fór. þar voru börn í tötrum og aðrir leppalúðar og fjöldi pútna. Um þenna strauni mátti með sanni segja, að það væri forarlögur borgarlífsins í Lundúnum, sem flæddi hjer fram í ræsum sínum“. 'l'aine fer enn mörgum orðum um tötrabúning þessa fólks, steindan af skarninu, um óhreinindin í hreysunum og allan þess óhijáleik, um ásýndir þess grágular og þrútnar og með öðrum Ijótum mörkum. „það er í þessum hverfum", segir hann, „að menn hafa fundið heiinilisbúa, sem hafa ekki haft annað að liggja á
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.