Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1878, Side 51

Skírnir - 01.01.1878, Side 51
ENGLANDÍ 51 skipað til móts. í fyrra er minnzt á sjóliS Englendinga í þessu riti (bls. 58), en síSan hafa þeir drjúgum aukiS flota sinn. þaS sem þar var kallaS „stórdrekar úr járni“ á aS skilja um járn- varin eSa stálvarin skip, þar sem tilvaliS trje er innan stál- spanganna. Af stálklæddum nýdreknm hafa Englendingar nú fullbúna 55, en 10 eru í smiSum. Af öSrum herskipum — úr trje, stáli og járni, eiga þeir 250. Um foringja- eSa aSmíráls- skipiS í Marmarahafinu, sem Alexandra heitir, er sagt, aS þaS sje hiS rammgerSasta og bezta skip sinnar tegundar, er á sjó hafi veriS sett. Sjólibatalan, sem til herflotans má telja, er sú, sem í fyrra var nefnd (60 þúsundir). Af þessu má skynja, aS Rússar verSa aS halda öllu sínu til, ef þeir hætta sjer í gegn svo rammefldri og rikri þjóS, sem Englendingar eru. þess er getiS i Skírni í fyrra, aS Englendingar hefSu lagt undir sig Transvaalska fríveldiS á ströndinni upp frá GóSrar- vonarhöföa. TilefniS var, aS enir kynbornu menn landsins (Kaffar og fl.) báru sig upp undan Ilollendingum, sem unnu þeim Htils betra enn þrælsrjettar og bönnuSu þeim landeignir, þar sem þeir njóta fulls jafnrjettis viS enska menn í nýlendum Englendinga. í nýlendunni hinumegin Vaalár áttu og margir enskir menn byggS, og studdu þeir mál hinna þarbornu manna, en nýlendustjórn Breta kvaS hjer í hættu stofnaS, ef Trans- vaalingar æstu Kaffa á móti sjer, þvi ófriSnum mundi snúiS öllum nýlendunum á hendur. Hinir innbornu menn og allir aSrir enn Hollendingar urSu því mjög fegnir, er landiS komst á vald Englendinga. Nú hefir enska stjórnin komiS öllum nýlend- um sínum þar suSur frá í ein bandalög, ámóta og sambandiS er meS fylkjunuin i Kanada, meS sambandsþingi og fylkjaþingum. Til hvorratveggja er hinum innbornu mönnum veittur kosningar- rjettur, en meS nokkurri takmarkan á móts viS Evrópumenn. þingsetunni lauk í miSjum ágústmánuSi, en fæst af ný- mælum þingsins eru þess kyns, aS oss þyki þörf á aS greina þau nánara fyrir lesendum „Skírnis". Vjer nefnura umbóta- nýmæli á lögum um varShöld sakamanna, en í umræSunum komu fulltrúar íra meS ymsar uppástungur, sem lutu aS því, aS gera varShaldsvistina betri, en slikt var ekki tekiS til greina, 4*
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.