Skírnir - 01.01.1957, Side 162
160
Sigfús H. Andrésson
Skírnir
jók þetta stórlega á undirlægjuhatt manna við konungsvaldið.
Það stuðlaði líka mikið að þessari þróun, að efnahag alls þorra
þjóðarinnar fór sífellt hnignandi, eftir því sem fjötrar einok-
unarinnar hertust fastar að. Allt þetta er nauðsynlegt að hafa
í huga, þegar gerður er samanburður á Árna Oddssyni og
eftirmönnum hans, þeim Sigurði Jónssyni og Þorleifi Korts-
syni, sem eru taldir hafa verið konungsvaldinu óþarflega
undirgefnir. Vafalaust voru þeir minni skörungar en Árni,
en kynslóð þeirra hefir líka áreiðanlega almennt haft annað
viðhorf til konungsvaldsins en kynslóð Árna Oddssonar.
Eins og getið var í upphafi, eru það afskipti Þorleifs Korts-
sonar af galdramálum, sem aðallega hafa haldið minningu
hans á loft, en áður en gerð verður grein fyrir þeim, skal vik-
ið örlítið að þróun galdratrúar á Islandi og í öðrum kristnum
löndum, þótt stikla verði á stóru.
Galdur í einhverri mynd virðist vera óhjákvæmilegur fylgi-
fiskur allra trúarbragða á vissu stigi þeirra, og er bilið milli
galdurs og guðsdýrkunar því skemmra sem um frumstæðari
trúarbrögð er að ræða, en i æðri trúarbrögðum er framning
galdurs nátengd trúnni á tilveru djöfulsins eða annarra illra
anda. Talið er, að hræðsla kristinna þjóða við djöfulinn og
ára hans hafi smám saman tekið að færast í aukana á 8. öld
og eftir það, en komizt í algleyming með umbrotum þeim í
trúmálum, sem áttu sér stað á 16. öld, og trúarbragðastyrjöld-
unum, sem af þeim stöfuðu.
Það er allútbreidd skoðun hér á landi, að galdrabrennur
hafi aðeins átt sér stað í löndum mótmælenda og því ekki
þekkzt fyrir siðskipti, en eftirfarandi dæmi ættu að nægja
til að leiðrétta þann misskilning. Þjóðardýrlingur Frakka,
Jeanne d’Arc, var til dæmis dæmd fyrir galdra og brennd
árið 1431, og löngu fyrr voru páfarnir í Róm teknir að for-
dæma galdraiðkanir í búllum sínum. Rétt eftir 1480 kom svo
út bókin Malleus Maleficarum, sem á islenzku hefir verið
nefnd Nornahamarinn, en þetta er umfangsmikil reglugerð
um meðferð galdramála og allt, sem að þeim taldist lúta. Þar
er galdur talin viðurstyggilegasta tegund trúvillu og eina rétta
refsingin fyrir þá synd að brennast lifandi á báli. Var það