Skírnir - 01.01.1957, Side 224
222
Tvær doktorsritgerðir
Skírnir
tíðkast, eru í sumum tilvikum ýmis þróunarstig, sem fá má
vitneskju um af þeim gögnum, sem ég hefi nú nefnt og raun-
ar ýmsum fleirum. En á sama veg er þessu háttað um margt
annað.
Heimildir höfundar um nútímamál eru ýmis hljóðfræðirit
og önnur málfræðirit, sem ég mun ekki telja hér. Þó virðist
höfundur lítt eða ekki hafa notfært sér rit dr. Björns Guð-
finnssonar, og er mér það óskiljanlegt, því að af formála virð-
ist ljóst, að hann kannist við dr. Björn. Um orð og orðmyndir
hefir höfundur einkum stuðzt við orðabók Blöndals og .Tón
Helgason, prófessor í Kaupmannahöfn.
Ég mun nú hér á eftir gagnrýna ýmislegt, en þó einkum
greina nánara frá ýmsu, er höfundur tæpir á. Á þessa skrá
mína ber aðeins að líta sem sýnishorn. Um margt annað svip-
aðs eðlis hefði mátt ræða, en vegna rúmleysis verð ég aðeins
að víkja að fáu.
Bls. 28—29. Höfundur getur þess, að á undan g, sem borið
er fram j, t. d. í orðum sem hniginn, uppstiginn, sé svo til
ávallt ritað ij í Guðbrandsbiblíu, þ. e. hnijgen, vppstijgenn
o. s. frv. Síðan bætir hann við:
Nisl. gilt in dieser Stellung uberall [i] (bls. 29).
Hér skýtur nokkuð skökku við. Ég skal ekki um það deila,
hvort fyrra sérhljóðið í sambandinu -igi er tvíhljóð, þ. e. [ii],
eða einhljóð, þ. e. [i], eins og höfundur heldur fram, víðast
á landinu, þótt fleiri muni að vísu hallast að því, að um tví-
hljóð sé að ræða. 1 þessu sambandi er þetta aukaatriði. En
hinu má með engu móti gleyma, að á Suðausturlandi er fram
borið [i] í þessari stöðu. Það var miklu fremur ástæða til
þess að geta þessarar undantekningar en framburðarins [e]
í samböndunum -egi og egj-, en það gerir höfundur á bls. 46
og vitnar þar til Bruno Kress. En Kress tilgreinir einnig fram-
burðinn [i] í sambandinu -igi (sbr. Laute, bls. 22). Hér og
víðar gætir þess einnig greinilega, er ég minntist á áður, að
höfundur hefir ekki sem skyldi kynnt sér rit dr. Bjöms Guð-
finnssonar. Hann hefði haft mikið gagn af því að athuga ræki-
lega ritgerðina Breytingar á framhuröi og stafsetningu. Þar
hefði hann t. d. getað séð, að framburðurinn [eji] í slíkum