Jörð - 01.12.1948, Qupperneq 182

Jörð - 01.12.1948, Qupperneq 182
Gísli Halldórsson: Andsvar um iðnaðarmál til Helga Hermanns JOHÐ er ánœgja að þvi að eiga, þótt ekki sé nema ofurlitinn, þátt i þvi að vekja athygli islenzks al- mennings á gildi hins unga og efni- lega iðnaðar þjóðar vorrar og liinu, að þarfir lians skýrist sem bezt við umrceður. VEGNA greinar, er skólastjóri Iðn- skólans ritar í síðasta hefti JARÐAR, neyðist ég til að eyða nokkru af rúmi tímaritsins til and- svara. Skólastjórinn hneykslast — eins og sálufélagi hans, Sveinbjörn Jónsson — á ummælum mínum um lokun iðn- greinanna. Prentar hann, eins og Sveinbjörn, þessi ummæli upp orðrétt og telur þau stóryrði og áróður. — Nú eru ummælin að vísu rituð í fjörlegra samhengi heldttr en þau birtast í Iijá Helga Hermanni, og i hita þeirrar sannfæringar, sem vill ryðja steinrunn- um torfærum úr vegi. En það er þó sfður en svo, að ég standi ekki við þessi ummæli og þykir mér því vænt um endurprentanir þeirra Sveinbjarn- ar og Helga. Eg endurtek: „í dag eru iðngreinarnar lokaðar í þessu landi. Já, harðlokaðar. Aðeins örfáir unglingar fá á ári hverju að læra. Mest fyrir kunningsskap eða af tilviljun. Ekki fyrir það að þeir skari fram úr öðrum unglingum." Eg held því enn fram, þrem árum eftir að ég ritaði greinina í JÖRÐ, að fjöldi ungra manna hafi undanfarin ár ekki komizt að sem Iærlingar og ekki gelað lagt fyrir sig iðnnám þrátt fyrir viðleitni og hæfileika til þess að læra ákveðna iðn. Og það án þess að hæfileikar þeirra væru athugaðir — eða þeir úrskurðaðir miður hæfir en hinir, sem að iðnnámi komust. Ég hcld þessu fram sem staðreynd, því að mér er persónulega vel kunn- ugt um þetta. En báðar þær nefndir sem störfuðu að því að upplýsa þetta mál og sem ég starfaði í — önnur skip- uð af Vinnuveitendafélagi íslands en hin af ríkisstjórninni — voru einnig þessarar skoðunar. Sem framkvæmdastjóri vélsmiðjunn- ar Jötuns varð ég einatt að neita ung- tim, efnilegum mönnum um að taka þá í nám í vélsmíðum og tók það sárt, því að mér var kunnugt um, að þeir gengu víðar bónleiðir til búðar og urðu sumir frá að hverfa fyrir fullt og allt, eftir að hafa árangurslaust knúið á þær dyr, sem þeim voru lokaðar. Ég kalla slíkar dyr harðlokaðar — enda þótt meistarinn standi með lyklakipp- una að hurðarbaki. Helgi Hermann segir: „Gísli Hall- dórsson viðurkennir í blaðagrein, að hann hafi aðeins haft 7 nemendur í sinni smiðju, Jötni, á móti 14 fulllærð- um iðnaðarmönnum". Samkvæmt lögunum mátti eg hafa einn á móti hverjum sveini. En hvers
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220

x

Jörð

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Jörð
https://timarit.is/publication/467

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.