Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 120

118
2.2.1. Da den i HMS udgivne tekst af Inventio Crucis og teksten i
NRA 75 ikke overlapper hinanden og da bedømmelsen af den sidst-
nævnte tekst vanskeliggøres derved at kun ca. en tredjedel af hver
linje på bladet er bevaret, kan det ikke med sikkerhed afgøres om
de hører til samme oversættelse, hvilket dog synes at have været
Trygve Knudsens opfattelse14.1 “Handlist”, loc. cit., defineres tek-
sten i NRA 75 som “Abbreviated translation of BHL 4169”, me-
dens der om teksten i HMS siges: “Cf. BHL 4169 with additional
material”. En sammenligning viser at HMS-teksten -—• bortset fra
cap. 1 — og NRA-teksten — for så vidt den kan bedømmes — for-
holder sig på samme måde til den latinske original: Der er i begge
tilfælde tale om en ret fri, let forkortet, oversættelse. Skønt HMS-
teksten kun er bevaret i håndskrifter fra det 14. århundrede, bærer
den ikke noget præg af den ordrige og latinpåvirkede stil som i
dette århundrede var yndet i islandsk hagiografisk litteratur15,
således at der ikke er noget til hinder for at denne oversættelse er
foretaget før NRA-fragmentet blev skrevet, altså omkring midten
af det 13. århundrede eller endnu tidligere.
2.2.2. Det eneste “additional material” i den islandsk-overleve-
rede Inventio Crucis er cap. 1, som ikke har nogen modsvarighed i
den latinske paralleltekst. Vi kan ikke med sikkerhed vide om denne
indledning er lige så gammel som oversættelsen af selve legenden,
men nogen skillelinje på grundlag af sproglige kriterier kan der ikke
trækkes mellem cap. 1 og den øvrige tekst. Det er hensigten i det
følgende at forsøge en nærmere bestemmelse af kilderne til dette ka-
pitel.
3.0. Cap. 1 i Inventio Crucis giver en historisk baggrund for
selve legenden ved at anføre nogle hovedtræk i det romerske riges
historie fra kejser Diocletian og op til Konstantin den store, kris-
tenforfølgelsernes og omvendelsens tid. Denne periode behandles
bl.a. i Veraldar saga16, og der er en tydelig forbindelse mellem de to
værker. Jakob Benediktsson påpeger i sin udgave17, at hovedkilden
til dette afsnit af Veraldar saga — som til dette værk iøvrigt — er
14 Gammelnorsk homiliebok (1952), p. 25.
15 Jfr. Ole Widdings afsnit om stiltyper i oversat litteratur og florissant stil,
Norrøn Fortællekunst (Kbh., 1965), pp. 132—36, og afsnittet “SkniQstill” i Jonas
Kristj ånsson, Um Féstbrædrasogu (Rv., 1972), pp. 257-61.
16 Veraldar saga, ed. Jakob Benediktsson (Kbh., 1944), pp. 58.3-59.14.
Op. cit., pp. xlv og xlviii-xlix.
17