Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 129

127
om inventio crucis30 og nævnes hos Honorius Augustodunensis i
Speculum Ecclesiæ, også som indledning til inventio crucis, jfr.
l.l31, men de ovenfor anførte islandske tekster går temmelig sikkert
tilbage til den udførlige beretning i Silvesters saga32. De relevante
stykker er følgende:
Silvesters saga, HMS II, pp. 249-53:
Dat var å dggum Constantini konungs at ofriSr mikill gørOisk kristnum
mpnnum . . . En er petta for fram injpk lengi, på var3 konungr fyrir mikilli
gu3s rei3i, fyrir f>vi at hann var lostinn likprå mikilli af gu3i .. . En på
(o: Constantine) skalt nå låta senda eptir honum (o: Silvestro) ok låta hann
koma til fundar vi3 pik. En er hann kemr til fundar vi3 pik, på mun hann
syna pér miskunnar laug . .. En er Silvester for me3 ridderum unz hann
kom til fundar vi3 konung .. . På reis konungr upp ok gekk alheill or skirn-
arbrunninum ok sagdi hann sik sét hafa Krist sjålfan skryddan hvitum
klæ3um.
3.3.4. Den første her anførte passus fra Silvesters saga har sin
modsvarighed indenfor de ikke-kursiverede stykker i 3.3.1, og den
har sin indholdsmæssige parallel hos Beda, medens formuleringen
ligger tættere på Silvesters saga. Ganske vist er udtrykket ‘gøra/
bjoåa e-m ofriS’ ret almindeligt33, og forbindelsen ‘ljosta likjirå’,
som er fælles for Silvesters saga og Inventio Crucis34, er heller ikke
enestående35. I Silvesters saga forekommer udtrykket ‘til fundar
vi5’ tre gange om mødet mellem Silvester og Konstantin, jfr. ‘å
fund hans’ i Veraldar saga og Inventio Crucis. Størst er ligheden
30 Patrologia Latina, ed. J.-P. Migne, XCIV (Paris, 1862), col. 494-95.
31 Patrologia Latina CLXXII (Paris, 1854), col. 947.
32 Heilagra MannaSøgur, ed. C. R. Unger, II (Chria, 1877), 245-86.
33 Jfr. eksempler her i 3.1.1. (Veraldar saga og Inventio Crucis). Se endv. f.eks.
HMS I, 256 og 257 (Blasius saga), 400 (Katerine saga), 531 og 532 (Marthe
saga ok Marie Magdalene), 643 og 644 (Mauritius saga).
34 Her har Veraldar saga og 764 ‘var/var3 likprår’, men ligheden mellem disse
to tekster på dette punkt kan bero på uafhængige skriverændringer af udtrykket
‘ljosta likprå’. Det tekstfællesskab mellem 764 og Inventio Crucis uden om Veraldar
saga, som fremgår af 3.2.1, viser med fuld sikkerhed at det er Inventio Crucis som
764 refererer.
35 Jfr. Homiliu-b6k (Lund, 1872), p. 98. Jfr. endv. ‘slå me5 likprå’, Stjårn, ed.
C. R. Unger (Chria, 1862), p. 158, og ’lemja likprå’, Biskupa sogur II (Kbh., 1878),
23 (Saga Gu5mundar Arasonar).